SKARPE OG ENGAGEREDE ADVOKATFULDMÆGTIGE

Juridisk rådgivning, notater, sagsstyring og salg er bare nogle af de ting, du kommer til at arbejde med, hvis du bliver fuldmægtig hos os.

Vi søger fuldmægtige pr. 1. februar 2019, der kan supplere vores team af skarpe jurister med en stærk faglighed, stort gåpåmod og en vindende personlighed, som også vores kunder kan få gavn af.

En udfordrende hverdag hvor du er med til at gøre en forskel
De konkrete arbejdsopgaver vil afhænge af, hvilken afdeling og hvilke juridiske specialer du kommer til at arbejde med. Men da vi tror på, at vi ved at uddelegere ansvar og give medbestemmelse udvikler vores medarbejdere og skaber de bedste forudsætninger for at rådgive vores klienter, kan vi garantere dig, at vi gør os umage for, at du får en stejl læringskurve og spændende udfordringer hver dag.

Vi ser det som en af vores fornemmeste opgaver at sørge for, at du trives og får en god fuldmægtiguddannelse, der byder på spændende opgaver, stigende ansvar og kundekontakt med indblik i den forretningsmæssige side af rådgiverrollen. Derfor får du en ansvarlig partner tilknyttet og tilbud om en mentorordning, hvor vi kan sikre en åben og ærlig dialog om din faglige og personlig udvikling.

Vi har høje ambitioner på vores medarbejderes vegne
Det stiller selvfølgelig også krav til dig. Du tager selvstændigt ansvar for din udvikling, og resultater fra studiet afspejler, at du er ambitiøs og fagligt blandt de bedste. Høj faglighed kombineret med en innovativ, fleksibel og løsningsorienteret tilgang til arbejdsopgaverne gør, at du hurtigt bliver god til at finde svar til vores kunder, som har brug for, at vi kan skære ind til kernen i de juridiske spørgsmål.

Du trives med ansvar og selvstændighed, men da vi ofte arbejder i teams i afdelingerne, på tværs af huset og med klienterne, er det også vigtigt, at du bidrager positivt i samarbejde med andre. Vores uformelle, men samtidig professionelle arbejdsklima støtter op om dette, hvor også et godt sammenhold i fuldmægtiggruppen har høj prioritet og understøttes af både faglige og sociale arrangementer.

Klientkontakt er en del af din hverdag – i Danmark og ofte også på internationalt niveau – hvorfor et godt engelsk er vigtigt.

Vi vil gerne høre fra dig
For os er det vigtigt, at du kommer til at arbejde med et juridisk speciale, som du brænder for, og at du matcher dem, du skal arbejde sammen med. I ansættelsesforløbet vil du derfor både møde et generelt ansættelsesudvalg og repræsentanter fra den afdeling, du skal arbejde i. Det tror vi, er det bedste udgangspunkt for en ansættelse.

Send os snarest din ansøgning, CV og karakterer online, hvis du matcher ovenstående. Tilføj meget gerne, hvilke områder inden for juraen du særligt har interesse for. Derudover må du meget gerne notere, om du søger en stilling i København eller i Aarhus. Ansøgningsfristen er den 25. september, og vi afholder samtaler løbende.

Om Horten
Horten er en full-service advokatvirksomhed med over 60 års erfaring og 300 medarbejdere. Vi går til sagens kerne og bruger vores solide baggrund og mange tværgående ekspertområder til at skabe resultater for vores kunder. Allerbedst er vi i sektorer, der er præget af hastig udvikling og intensiv regulering. Vi har kontorer i København, Aarhus og Holstebro.

 

Ansøgningsfrist: 20. september 2018