Højesteret har i en dom af 5. april fastslået, at Dansk Byggeris standardforbehold medførte pligt til at afvise et tilbud. Dette udløste en af Danmarkshistoriens største erstatninger i en udbudssag.

Baggrunden for sagen

Spørgsmålet i sagen var, om Amager Strandpark I/S havde handlet i strid med udbudsreglerne ved at tildele kontrakten om anlæg af Amager Strandpark til en tilbudsgiver, der i sit tilbud havde angivet, at Dansk Byggeris Standardforbehold af marts 2001 skulle være gældende.

I de udbudsbetingelser, der lå til grund for tilbudsafgivningen, var det fastsat, at nedbør ikke kunne medføre fristforlængelse, og at andre vejrforhold kun i meget begrænset omfang ville kunne begrunde fristforlængelse. Endvidere var det fastsat, at alle nødvendige vejrligsforanstaltninger, inklusive udvidede vinterforanstaltninger, skulle være indeholdt i tilbuddet.

Standardforbeholdet indebærer imidlertid blandt andet, at udgifter til snerydning og ikke-overenskomstmæssige vinterforanstaltninger betales særskilt som ekstraarbejder. Afviser bygherren at betale disse merudgifter, har entreprenøren ret til tidsfristforlængelse og i visse tilfælde tillige ret til betaling af stilstandsomkostninger.

Højesterets dom

Højesteret fremhæver i sine præmisser, at det i udbudsbetingelserne var bestemt, at den økonomiske risiko for vejrlig i alt væsentlig skulle bæres af entreprenøren. Højesteret konstaterer, at dette vilkår – sammenholdt med opgavens karakter og indhold, der blandt andet indebar, at en væsentlig del af entreprisen skulle udføres i vinterperioden – udgjorde et grundlæggende element i udbudsbetingelserne.

Med standardforbeholdets bestemmelse om vinterforanstaltninger blev den økonomiske risiko for vinterforanstaltninger imidlertid i vidt overfang påført bygherren. På den baggrund konkluderer Højesteret, at standardforbeholdets bestemmelse om vinterforanstaltninger var i strid med et grundlæggende element i udbudsbetingelserne, hvilket skulle have haft den konsekvens, at tilbuddet med standardforbeholdet skulle afvises.

Da det under sagen var ubestridt, at kontrakten ville være blevet tildelt til den sagsøgende virksomhed, såfremt tilbuddet med standardforbeholdet var blevet afvist, blev den sagsøgende virksomhed tilkendt en erstatning svarende til den mistede fortjeneste. Den mistede fortjeneste blev skønsmæssigt fastsat til 8 mio. kr. af Højesteret. Endvidere blev sagsøger tilkendt sagsomkostninger på næsten en mio. kr.

Konsekvenser af dommen

Uanset at dommen i en vis udstrækning er begrundet i konkrete forhold, vil afgørelsen utvivlsomt få vidtrækkende betydning.

Det fremstår nu endnu mere klart end tidligere, at det er forbundet med betydelig risiko for afvisning, hvis man som entreprenør tager Dansk Byggeris Standardforbehold i forbindelse med offentlige udbud. Tilsvarende bør man som offentlig ordregiver være særdeles varsom med at tage tilbud, der indeholder Dansk Byggeris Standardforbehold, i betragtning.

Højesterets dom er ikke udtryk for, at det aldrig er lovligt at tage et tilbud med Dansk Byggeris Standardforbehold i betragtning, men mulighederne må betragtes som indsnævret.

I den forbindelse skal det fremhæves, at selve det forhold, at det anses for muligt at kapitalisere forbeholdet på en saglig og objektiv måde ikke nødvendigvis gør forbeholdet lovligt. Udgør forbeholdet en fravigelse fra grundlæggende elementer i udbudsbetingelserne, er ordregiver forpligtet til at afvise tilbuddet, uanset om det er muligt at kapitalisere forbeholdet.

kontakt

Andreas Christensen

Partner