Ny afgørelse varsler skærpede habitatkrav til industrien

Natur- og Miljøklagenævnet har netop ophævet Miljøcenter Roskildes (nu Miljøstyrelsen Roskilde) kommuneplantillæg, VVM-tilladelse og miljøgodkendelse, der skulle muliggøre frit brændselsvalg (særligt kul) på Avedøreværket. Nævnet foretog en intensiv vurdering af et nærliggende Natura 2000-områdes sårbarhed og konkluderede, at det ikke i den foreliggende VVM-redegørelse mv. var dokumenteret, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med værkets nuværende emissioner ikke indebar en risiko for skade på Natura 2000-områdets integritet.

Nævnets afgørelse må ses som en yderligere stramning af praksis vedrørende forpligtelsen til at foretage konsekvensvurdering efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. En forpligtelse der indtil nu ikke har haft særlig fokus hos industrivirksomheder, men som er velkendt for husdyrproducerende landmænd. Set med miljøorganisationernes øjne er der tale om en historisk afgørelse.

Nævnet konkluderer bl.a.:
"Før der gives tilladelse til det ansøgte, bør der således foreligge en konsekvensvurdering, som viser, at det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan udelukkes, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet under hensyn til bevaringsmålsætningen for dette.…

Efter nævnets opfattelse er det ikke i Miljøstyrelsen Roskildes VVM-redegørelse mv. dokumenteret, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med værkets nuværende emissioner ikke indebærer en risiko for skade på Natura 2000 områdets integritet. …

Nævnet finder derfor, at de afgørelser, som Miljøstyrelsen Roskilde har truffet … er behæftet med så væsentlig en mangel, at afgørelserne skal ophæves, jf. habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2, og § 7, stk. 2."

Sagens baggrund

Sagen startede med et energipolitisk forlig mellem partierne i Folketinget om, at Avedøreværkets blok 2 – på visse betingelser – også kunne anvende kul som brændsel. Miljøcenter Roskilde havde derefter meddelt kommuneplantillæg, VVM-tilladelse og miljøgodkendelse til ændringer af driften på Avedøreværket, der muliggjorde frit brændselsvalg. Miljøgodkendelsen gav bl.a. mulighed for at øge mængden af kul, således at værket kunne fyre med kul, olie, naturgas og biobrændsel efter behov i begge værkets brændselsblokke, hvor det hidtil kun har været muligt for værket at fyre med kul i den ene kraftværksblok. Ændringerne på værket betød samlet set en vis forøgelse af værkets forurening, navnlig emissioner til luften i form af NOx og forskellige tungmetaller, herunder kviksølv, der bl.a. findes som en bestanddel i kul.

Miljøcenter Roskilde havde ukritisk bygget videre på et forslag til VVM-redegørelse fra Avedøreværket. Det beskrev brændselsomlægningens indvirkning på miljøet, herunder det nærliggende internationale naturbeskyttelsesområde. Det konkluderes bl.a. i udkastet, at brændselsomlægningen ikke ville påvirke det nærliggende Natura 2000-område i væsentlig grad, og at omlægningen ikke ville have indflydelse på muligheden for at opnå en gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget for naturbeskyttelsesområdet.

Greenpeace påklagede afgørelserne og gjorde særligt gældende, at der skulle være foretaget en konsekvensvurdering i overensstemmelse med habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse

Natur- og Miljøklagenævnet fastslog indledningsvis, at det er uden betydning, om planen/projektet ligger inden for habitatområdet eller uden for, hvis der foreligger en risiko for, at selve habitatområdet blev påvirket.

Nævnet foretog en intensiv vurdering af Natura 2000-områdets sårbarhed og fandt, at Natura 2000-området var sårbart over for bl.a. forurening med kvælstof og miljøfarlige stoffer, herunder kviksølv, der blev anset for at være hovedproblemet i forhold til Natura 2000-området.

Der manglede en konsekvensvurdering, som viste, at det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kunne udelukkes, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet under hensyn til bevaringsmålsætningen for dette.

Efter nævnets opfattelse var det ikke i Miljøcenter Roskildes VVM-redegørelse mv. dokumenteret, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med værkets nuværende emissioner ikke indebar en risiko for skade på Natura 2000 områdets integritet. Miljøcenter Roskildes afgørelser var derfor behæftet med en så væsentlig mangel, at afgørelserne skulle ophæves, jf. habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2 og § 7, stk. 2.

Nævnet bemærkede afslutningsvis, at en yderligere fremme af projektet bl.a. må bero på udfaldet af en konsekvensvurdering i overensstemmelse med reglerne i habitatbekendtgørelsens §§ 6 og 7.

Vi gør opmærksom på, at indholdet af ovenstående ikke er og ikke kan erstatte juridisk rådgivning.