Tinglysning af pantstiftende servitutter ved ejerskifte

Reglerne om vandselskabernes prislofter har givet anledning til mange tvivlsspørgsmål og stor usikkerhed. Horten har bistået Danva med at føre prøvesager ved Konkurrenceankenævnet om en række principielle spørgsmål. Kendelserne viser, at der er behov for præcisering af lovgivningen, og at selskaberne bør være særligt opmærksomme på at dokumentere deres omkostninger til at opnå miljø- og servicemål.

Prøvesagerne vedrører særligt spørgsmålet om, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at få anerkendt omkostninger til at opnå miljø- og servicemål. Konkurrenceankenævnet anerkender i de længe ventede kendelser, at lovgivningen i henseende til spørgsmålet om, hvilke miljø- og servicemål der giver adgang til korrektion af prisloftet, er "vanskeligt håndterbar".

I kendelserne stadfæster Konkurrenceankenævnet Forsyningssekretariatets fortolkning, hvorefter kun mål, der er "nye eller væsentligt ændrede" i forhold til 2003-05 anerkendes. Dette indebærer, at et vandselskab, der siden 2003 har foretaget f.eks. skovrejsning, ikke kan få tillæg til prisloftet til omkostningerne hertil, mens et selskab der påbegyndte skovrejsning i 2007 vil kunne få et tillæg. Denne praksis må antages at lede til, at selskaberne sammen med deres ejere overvejer, hvordan der kan ske en "væsentlig ændring" af miljø- og servicemålene, så omkostningerne hertil fremover kan anerkendes.

Det står derudover nu klart, at Forsyningssekretariatets praksis om, at et miljø- eller servicemål skulle være bindende fastsat for at blive anerkendt, var for restriktiv. Konkurrenceankenævnet finder, at der blot skal være "en vis konkretisering" af målene. Det anføres som en generel bemærkning i mange af kendelserne, at en tilstrækkelig konkretisering kan foreligge i form af myndighedspåbud, generel offentligretlig regulering, dokumentation af politiske beslutninger eller samarbejdsaftaler indgået med stat og/eller kommune. Konkurrenceankenævnet har i denne forbindelse anset en række selskabers miljø- og servicemål for at være tilstrækkeligt konkretiserede. De relevante sager er derfor blevet hjemvist til Forsyningssekretariatet med henblik på genberegning af de involverede selskabers prislofter for 2011.

Et andet væsentligt spørgsmål, som Konkurrenceankenævnet har taget stilling til, er adgangen til at indregne 1:1 omkostninger, herunder om forbrugsafgifter kan være 1:1 omkostninger. I forhold til elafgifter anfører Konkurrenceankenævnet, at en sådan forbrugsudgift i princippet kan anses som en 1:1 omkostning, og anfører, at "Det forhold, at man ved at spare på en ydelse kan formindske udgifter hertil, kan ikke i sig selv bevirke, at en omkostning ikke kan anses som en 1:1 omkostning." Konkurrenceankenævnet anfører i forlængelse heraf, at det må bero på en konkret vurdering, om vandselskabet kan påvirke afgiften. I det omfang vandselskabet kan godtgøre, at elafgiften ikke kan formindskes yderligere – f.eks. på grund af gennemførte energibesparelser -, vil elafgiften være en 1:1 omkostning. Det er herudover blevet anerkendt, at vandafledningsafgift kan være en 1:1 omkostning, hvis den er væsentlig for selskabet.

Horten anbefaler, at vandselskaberne nøje gennemgår deres prislofter for 2012 (eller udkast hertil, hvis de ikke har modtaget endelig afgørelse endnu) for at vurdere, om der er grundlag for at bede Forsyningssekretariatet foretage en fornyet vurdering i lyset af Konkurrenceankenævnets kendelser i prøvesagerne. I den forbindelse bør selskaberne overveje, om Konkurrenceankenævnets kendelser giver anvisninger på, hvilken dokumentation selskaberne med fordel kan eftersende for at få anerkendt miljø- og servicemål og 1:1 omkostninger. 

kontakt

Rikke Søgaard Berth

Partner

Line Markert

Partner

Rene Frisdahl Jensen

Specialistadvokat