Hidtil har det været muligt at gennemføre annonceringer af vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter i henhold til tilbudslovens afsnit 2 på ordregivers egen hjemmeside eller via andet "valgfrit" medie.
Det er imidlertid slut fra 1. april 2012. Efter denne dato skal offentliggørelse af annonceringspligtige kontrakter ske via Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens nye portal "udbud.dk".

Portalen åbnede 1. marts, og det er derfor allerede nu muligt at benytte portalen, når man som ordregiver skal offentliggøre annonceringspligtige vare- eller tjenesteydelseskontrakter.

Det vil desuden være muligt at offentliggøre EU-udbud, licitationer efter tilbudslovens afsnit 1 og mindre udbud til en værdi under 500.000 kr. på portalen, ligesom det vil være muligt at varsle fremtidige indkøb.

Se den nye portal.

kontakt

Andreas Christensen

Partner

Anne-Sophie Kämpf Svane

Advokat