Arbejdsretten afsagde torsdag den 29. november 2012 den længe ventede dom om lovligheden af 3Fs strejke og blokade iværksat overfor Restaurant Vejlegården. Arbejdsretten gav i al væsentlighed 3F medhold i, at den iværksatte konflikt var lovlig.

Sagens baggrund

Restaurant Vejlegarden ApS overtog den 1. november 2011 forpagtningen af Restaurant Vejlegården, som tidligere havde været haft overenskomst med 3F. Kort efter overtagelsen blev Restaurant Vejlegården kontaktet af 3F, som ønskede overenskomst med selskabet om restauranten. Dette blev afslået af selskabet, og selskabet meldte sig herefter ind i Kristelig Arbejdsgiverforening og blev forpligtet af denne forenings overenskomst indgået med Kristelig Fagforening.

3F accepterede imidlertid ikke denne overenskomst, da den efter 3Fs opfattelse indeholder væsentlig ringere løn- og ansættelsesforhold end 3Fs egen overenskomst for restaurationsområdet, og iværksatte herefter hovedkonflikt fra den 19. marts 2012. Senere blev der iværksat sympatikonflikt til støtte for hovedkonflikten, som medførte, at Restaurant Vejlegården ikke længere fik leveret post, mad og for en periode ikke fik afhentet affald. Derudover anvendte 3F bannere med varierende slogans, som blev holdt af såkaldte blokadevagter på restaurantens arealer.

Kristelig Arbejdsgiverforening anlagde herefter sag ved Arbejdsretten blandt andet med påstanden om, at 3F skulle anerkende, at det samlede omfang af den iværksatte konflikt ikke var proportionalt henset til, at Restaurant Vejlegården allerede var dækket af en landsdækkende overenskomst, og at sympatikonflikterne derfor er ulovlige. Derudover gjorde Kristelig Arbejdsgiverforening gældende, at hovedkonflikten er ulovlig.

Den danske model

Det karakteristiske for den danske arbejdsmarkedsregulering er, at lønniveauet og andre arbejdsvilkår sikres gennem de kollektive overenskomster og ikke gennem lovgivning som i de fleste andre lande. Arbejdstagerorganisationernes konfliktret til opnåelse af kollektiv overenskomst er således af afgørende betydning for udviklingen i lønfastsættelsen og opnåelsen af andre centrale arbejdsvilkår i Danmark. I de senere år har der flere gange i Folketinget været fremsat forslag til, der skulle pålægge den siddende regering at fremkomme med forslag om begrænsning af arbejdstagerorganisationernes adgang til konflikt i forhold til de regler, der har udviklet sig i Arbejdsrettens praksis, f.eks. i tilfælde hvor et fagforbund iværksætter konflikt for at opnå overenskomst på et område, der allerede er dækket af en overenskomst med et andet fagforbund, f.eks. sagen om Nørrebros Bryghus fra december 2007. Ingen af de fremsatte beslutningsforslag har ført til lovgivning, idet der bl.a. er henvist til, at en lovregulering af konfliktretten vil være meget vanskelig og fundamentalt vil ændre den måde, hvorpå rollerne på det danske arbejdsmarked hidtil har været fordelt.

De fleste fagforbund er organiseret i såkaldte hovedforbund, hvoraf FTF og LO er de største. Der er fast praksis for, at fagforbund overfor virksomheder, som har overenskomst med andre fagforbund inden for samme hovedorganisation, ikke kan konflikte til støtte for selv at opnå overenskomst. Kristelig Fagforening og 3F er ikke i samme hovedforbund, og Arbejdsretten skulle i denne sag tage stilling til, hvorvidt beskyttelsen også gælder for virksomheder, som har indgået andre landsdækkende overenskomster.

Arbejdsrettens begrundelse

Med henvisning til de tidligere fremsatte beslutningsforslag i Folketinget, som ikke har ført til lovgivning, fandt Arbejdsretten, at sagen skulle afgøres i lyset af Arbejdsrettens hidtidige praksis, og derfor om konflikterne og de kampskridt, der er iværksat over for Restaurant Vejlegården, overskrider grænserne for det tilladelige.

Arbejdsretten citerede herefter DA og LOs redegørelse fra 2003 om "retten til at iværksætte konflikt til støtte for krav om overenskomst”, for så vidt angår konfliktens overordnede karakter, konfliktens formål, konfliktens midler og konfliktens omfang og virkning.

Herefter fandt Arbejdsretten, at det var 3Fs hovedformål med at kræve overenskomst at fastholde og forsvare veletablerede overenskomstmæssige positioner, og at 3F har den fornødne interesse i at opnå overenskomst med Restaurant Vejlegården, og at det ikke kan tillægges betydning, at Restaurant Vejlegården allerede var dækket af overenskomsten mellem Kristelig Arbejdsgiverforening og Kristelig Fagforening.

Arbejdsretten fandt, at 3Fs interesser i at fastholde og forsvare de nævnte, veletablerede overenskomstmæssige positioner, som forbundet har opnået, er fundamental og så stærk og legitim, at den retfærdiggør, at der fra de øvrige afdelinger af 3F blev iværksat sympatikonflikter, der nødvendigvis måtte være mærkbare for restauranten. Dog fandt Arbejdsretten, at en konflikt ikke må være så omfattende, at den helt afskærer en arbejdsgiver fra at udøve sin virksomhed, og 3Fs omdeling af løbesedler, som opfordrede den konfliktramte virksomheds kunder til at boykotte virksomheden, var ikke lovlig. Arbejdsretten fandt også, at den manglende afhentning af organisk affald henset til sundhedsfaren ikke var proportional.

Arbejdsretten fandt derimod ikke, at der var ført bevis for, at de iværksatte kampskridt og sympatikonflikter har haft som en uundgåelig konsekvens, at Restaurant Vejlegården tvinges til lukning. Arbejdsretten lægger blandt andet vægt på, at konflikterne alene har omfattet 3Fs egne medlemmer. Derfor var der ikke grundlag for at fastslå, at de lovligt iværksatte kampskridt og sympatikonflikter overskrider grænserne for det tilladelige.

Horten bemærker

Arbejdsretten har igen tilkendegivet, som Arbejdsretten gjorde det i sagen om Nørrebros Bryggeri, at der skal lovgivning til for at stække den danske model, således som praksis har udviklet sig siden September-forliget i 1899. Det er dog værd at bemærke, at Arbejdsretten laver en reel prøvelse af, hvorvidt konflikten er så omfattende, at den helt afskære en arbejdsgiver fra at udøve sin virksomhed.

Vi gør opmærksom på, at indholdet af ovenstående ikke er og ikke kan erstatte juridisk rådgivning.

kontakt

Erik Wendelboe Christiansen

Partner

Marianne Lage

Partner