Kommissionen undersøger "pay-for-delay"-aftaler

Den danske medicinalvirksomhed H. Lundbeck A/S ("Lundbeck") har modtaget en åbningsskrivelse fra Kommissionen. Sagen vedrører et antidepressivt middel kaldet citalopram, som Lundbeck har haft under patentbeskyttelse, og som har været en bestseller for virksomheden. Patentbeskyttelsen er udløbet, og derved er markedet åbnet for producenter af generiske antidepressive midler.

I åbningsskrivelsen fra Kommissionen er der sat spørgsmålstegn ved, om Lundbeck har indgået aftaler med generiske producenter for at undgå, at disse trængte ind på markedet med generiske udgaver af Lundbecks citalopram. Sådanne aftaler betegnes traditionelt pay-for-delay-aftaler. Kommissionen anfører i en pressemeddelelse om sagen, at Lundbeck i kraft af pay-for-delay-aftalerne har foretaget værdioverførsler til sine generiske konkurrenter, så de ikke skulle markedsføre konkurrerende produkter. Værdioverførslerne formodes at være sket i form af betalinger for, at konkurrenterne skulle afstå fra at introducere et generisk citalopram produkt på markedet. Derudover formodes det, at Lundbeck har opkøbt lagerbeholdninger af generisk citalopram for at destruere det, og at Lundbeck derudover har garanteret de berørte konkurrenter profitter i en distributionsaftale.

Såfremt Lundbeck har handlet som påstået i åbningsskrivelsen, vil der efter Kommissionens opfattelse være tale om en konkurrencebegrænsende aftale i strid med TEUF artikel 101. Kommissionen finder, at denne praksis må have medført skade for forbrugerne blandt andet i form af, at prisen for citalopram er forblevet høj.

Lundbeck har udsendt en pressemeddelelse samme dag som Kommissionen, hvor selskabet bekræfter at have modtaget åbningsskrivelsen. Samtidig anfører Lundbeck, at selskabet er uenig med Kommissionen, og at selskabet ikke mener at have handlet i strid med konkurrencereglerne.

Der er ligeledes sendt en åbningsskrivelse til en række af Lundbecks generiske konkurrenter.

Få dage efter Kommissionen udsendte sin pressemeddelelse om sagen mod Lundbeck, udsendte den en pressemeddelelse om, at der også er sendt en åbningsskrivelse til den franske medicinalvirksomhed Servier. Denne sag vedrører også pay-for-delay-aftaler. Disse to sager er de første sager om pay-for-delay-aftaler, som Kommissionen undersøger, og de kommer i kølvandet på Kommissionens gennemgribende Sector Inquiry vedrørende lægemiddelindustrien, som har været i gang siden 2009.

Sagen mod Servier udmærker sig i øvrigt derved, at Kommissionen i denne sag også undersøger, om Servier har handlet i strid med forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler efter TEUF artikel 101 og/eller har misbrugt en dominerende stilling i strid med TEUF artikel 102 ved at have købt en konkurrerende teknologi, som potentielt kunne have været udnyttet til at påføre et af selskabets lægemidler konkurrence. Det vil i givet fald, så vidt ses, være første gang, at Kommissionen fastslår, at koncentration af ejerskabet af konkurrerende teknologier på et marked, som finder sted uden for rammerne af reglerne om fusionskontrol, kan være i strid med konkurrencereglerne.

Horten følger disse sagers udvikling nøje.

kontakt

Andreas Christensen

Partner