Må digitale filer frit videresælges?

En dom fra EU-Domstolen afsagt sidste år har rejst spørgsmålet, om markedet for videresalg af digitale filer med for eksempel musikværker er blevet givet frit i Europa. En amerikansk domstol har nu foreløbigt sat noget af en stopper for den udvikling i USA.

Den amerikanske sag

Sagen handlede om en teknisk løsning, som gør det muligt for brugere at videresælge deres lovligt downloadede musikfiler gennem en hjemmeside på internettet. Rettighedshaverne til musik har imidlertid interesse i at kunne kontrollere den slags handel med musikfiler.

Virksomheden bag den tekniske løsning var derfor blevet sagsøgt af et pladeselskab, som gjorde gældende, at deres immaterielle rettigheder blev krænket ved driften af denne tjeneste. Juridisk set var stridspunktet i sagen, om tjenesten kunne krænke pladeselskabets rettigheder til musikindspilningerne, når musikfilerne var blevet lovligt downloadet og ikke blev fysisk duplikeret, når en bruger benyttede tjenesten.

Den amerikanske ophavsretslov – Copyright Act – giver ophavsmanden til blandt andet musikværker eneret til reproduktion. Det er tidligere fastslået i retspraksis, at der er tale om reproduktion, hver gang et beskyttet værk får udtryk i et nyt fysisk medie. Domstolen – United States District Court for the Southern District of New York i Manhattan, New York – fastlog på den baggrund, at der var tale om reproduktion i lovens forstand, når man overførte musikfiler fra en computer til en anden computer. Den første computer, hvor filen blev overført fra, og den anden computer, som filen blev overført til, måtte nemlig betragtes som hver sit fysiske medie.

Doktrinen i amerikansk ret om udtømning af rettigheder i forbindelse med det første salg af et eksemplar, kunne ifølge dommeren ikke gøre nogen forskel på resultatet. Denne doktrin svarer til reglerne om konsumption i europæisk ret. Doktrinen handler grundlæggende om, at køberen af et lovligt solgt eksemplar af et ophavsretligt beskyttet værk har ret til at sælge eksemplaret videre. Doktrinen var ifølge dommeren slet ikke relevant, fordi den omstridte tjeneste indebar, at der blev fremstillet et helt nyt eksemplar af værket (reproduktion). Doktrinen om det første salg skulle endvidere helt principielt kun finde anvendelse ved salg af et fysisk eksemplar som for eksempel en CD.

Det er ikke oplyst, om dommen i den amerikanske sag vil blive anket.

Europæisk ret – UsedSoft

Dommen i den amerikanske sag er interessant for Danmark og EU i lyset af en dom afsagt af EU-Domstolen sidste år i den såkaldte UsedSoft-sag. Her var tale om videresalg af licenser til et computerprogram og ikke digitale filer med for eksempel musik. EU-Domstolen kom frem til et resultat, der kan pege i en anden retning, når det kommer til udtømning af rettigheder (konsumption), som ikke knytter sig til et fysisk medie.

I UsedSoft-sagen fastslog EU-Domstolen, at en rettighedshaver ikke kunne modsætte sig videresalg af en licens til et computerprogram. Det var tilfældet, selvom eksemplaret af computerprogrammet ikke var knyttet til et fysisk medie, såsom en CD-ROM. EU-Domstolen udtalte, at overførsel via nettet eller via et fysisk medium er ens set ud fra et økonomisk perspektiv, og at online overførsel af et eksemplar funktionelt svarer til lagring på et fysisk medie. Rettighedshavernes rettigheder var altså udtømte (konsumerede), uanset måden hvorpå køberen af et eksemplar af et computerprogram videregav sit eksemplar til en ny bruger.

Dommen i UsedSoft-sagen er imidlertid konkret rettet mod edb-programmer, da den vedrører fortolkningen af edb-programdirektivet. Det er allerede af den grund ikke sikkert, at EU-Domstolen vil følge den samme linje med hensyn til at drage grænserne for konsumptionsreglen i forhold til andre beskyttede filer, som for eksempel musikfiler.

Forskelligt syn på betydningen af muligheden for et sekundært marked?

EU-domstolen synes dog i dommen i UsedSoft-sagen at lægge betydelig vægt på den funktionelle og økonomiske lighed, der kan være mellem henholdsvis overførsel via et fysisk medie og via nettet, hvilket i nogle tilfælde også gælder for andre digitale filer.
Det kan tolkes som, at EU-Domstolen ikke kan se nogen grund til, at der ikke skulle være samme mulighed for et sekundært marked for online videresalg af eksemplarer af ophavsretligt beskyttede værker. En mulighed for videresalg, som i medfør af konsumptionsreglen altid har været til stede i forhold til fysiske eksemplarer.

Nogle kommentatorer har hæftet sig ved, at den amerikanske domstol ikke har været villig til at lægge vægt på konsekvenserne af sagens resultat for muligheden for at etablere et sekundært marked for salg af digitale eksemplarer af ophavsretligt beskyttede værker.

Noget tyder derfor på, at EU-Domstolen i hvert fald er mere parat til at inddrage betragtninger af den karakter i vurderingen af, hvor grænserne for konsumptionsreglen skal gå.

Det kan på den baggrund ikke udelukkes, at der en dag vil komme en sag for EU-Domstolen, og at resultatet vil blive, at rettighedshaverne ikke får samme grad af beskyttelse i Europa, som de har i amerikansk ret, hvis distriktsdomstolens dom bliver det endelige ord i den amerikanske sag.

Læs den amerikanske dom fra Southern District of New York.