Danmarks største renseselskab er en realitet

Horten har rådgivet i forbindelse med endnu en stor fusion på forsyningsområdet.

Den 17. december 2013 så en ny, stor koncern på forsyningsområdet dagens lys: Danmarks største rensekoncern.

Koncernen, som indtil videre hedder Vores Rens, er opstået som en fusion af de to kommunale fællesskaber Lynettefællesskabet I/S og Spildevandscenter Avedøre I/S, der nu er omdannet til aktieselskaber. Selskaberne er nu blevet samlet i én koncern, som ejes af i alt 15 kommuner i hovedstadsområdet.

Renseanlæggene i den nye koncern renser spildevand for omkring 1,4 mio. borgere og virksomheder i hovedstadsområdet. Herudover produceres el, biogas og fjernvarme i forbindelse med slamforbrænding og -behandling. 

Kompleks juridisk rådgivning

Der har været tale om et intensivt og komplekst forløb, hvor Horten har bistået helt fra den indledende analysefase og frem til den selskabsretlige stiftelse. Rådgivningen har omfattet strategiske forhold, den selskabsretlige struktur, regulatoriske forhold i forhold til vandsektorloven, offentligretlige forhold bl.a. i forbindelse med opløsningen af § 60-fællesskaberne, fusionsanmeldelse og mange andre aspekter.

kontakt

Rikke Søgaard Berth

Partner

Line Markert

Partner

Klavs Gravesen

Partner