Rådighedsløn for tjenestemænd fyldt 65 år

I den verserende højesteretssag om bortfald af rådighedsløn for tjenestemænd, der er fyldt 65 år, har EU-Domstolens Generaladvokat udtalt, at aldersgrænsen i tjenestemandslovens § 32 er i strid med forbuddet om forskelsbehandling på grund af alder.

Faktiske omstændigheder

Sagen handler om en tjenestemand, som i maj 2006 blev opsagt til fratrædelse til udgangen af december 2006, på hvilket tidspunkt han var fyldt 66 år. Opsigelsen var begrundet i nedlæggelsen af hans stilling i forbindelse med omstrukturering af forvaltningen. Tjenestemanden ønskede ikke pensionering, men var interesseret i at overgå til en anden stilling hvis muligt.

Under henvisning til tjenestemandslovens § 32 afviste arbejdsgiveren at give tjenestemanden rådighedsløn, idet han var 65 år på opsigelsestidspunktet og dermed havde ret men ikke pligt til tjenestemands- og folkepension.

Tjenestemanden var af den opfattelse, at afslaget på at modtage rådighedsløn var udtryk for forskelsbehandling på grund af alder, og han anlagde derfor sag mod sin arbejdsgiver ved Østre Landsret, som frifandt arbejdsgiveren. Tjenestemanden ankede dommen til Højesteret, som traf beslutning om at forelægge spørgsmålet for EU-Domstolen med henblik på at få afklaret, om tjenestemandsloven på dette punkt er i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af alder.

Det juridiske grundlag

Det følger af forskelsbehandlingsloven (som bl.a. implementerede Beskæftigelsesdirektivet Rdir 2000/78), at indirekte forskelsbehandling på grund af alder er ulovlig, medmindre forskelsbehandlingen er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål. Forskelsbehandlingsloven hindrer endvidere ikke fastsættelse af aldersgrænser for adgang til erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, jf. forskelsbehandlingslovens § 6a og direktivets art. 6, stk. 2.

Den i sagen nævnte rådighedsløn fremgår af tjenestemandslovens § 32. Efter denne bestemmelse har en tjenestemand adgang til rådighedsløn i tre år, såfremt han/hun afskediges på grund af ændringer i organisationen eller på grund af stillingsnedlæggelse. Rådighedslønnen ydes dog ikke i de situationer, hvor tjenestemanden ansættes i en anden stilling, eller hvis tjenestemanden er fyldt 65 år. Det har hidtil været både Kommunernes Landsforening og den danske regerings opfattelse, at alderskriteriet i tjenestemandslovens § 32 var berettiget i henhold til direktivets art. 6, stk. 2.

Generaladvokaten udtaler

Generaladvokaten er på denne baggrund kommet med et begrundet forslag til afgørelsen i den konkrete sag, som skal forelægges EU-Domstolen.

Det fremgår af Generaladvokatens udtalelse, at den generelle aldersgrænse i tjenestemandslovens § 32 på 65 år for udbetaling af rådighedslån er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder. Det fremgår endvidere af udtalelsen, at undtagelsesbestemmelsen i direktivets art. 6, stk. 2, vedrørende fastsættelse af aldersgrænser kun finder anvendelse på erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger vedrørende alderspension og invaliditetsydelser, og således ikke omfatter alle former for erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger. Det er derfor Generaladvokatens konklusion, at rådighedslønnen i henhold til tjenestemandslovens § 32 ikke er omfattet af undtagelsen.

Det er endvidere Generaladvokatens opfattelse, at ordningen i tjenestemandslovens § 32 går ud over, hvad der er nødvendigt for at sikre formålet, nemlig at rådighedslønnen kun udbetales til de tjenestemænd, der står til rådighed for en ny stilling. Der er ingen efterprøvelse af, om tjenestemanden ønsker pensionering eller ønsker at stå til rådighed for en ny stilling. Ordningen befrier således automatisk arbejdsgiveren fra forpligtelsen til at betale rådighedsløn, så snart tjenestemanden er fyldt 65 år. Det er Generaladvokatens opfattelse, at en konkret efterprøvelse vil kunne tilrettelægges på en måde, som ikke indebærer uforholdsmæssige byrder for det offentlige.

Generaladvokatens forslag til EU-Domstolens afgørelse i sagen er således, at forbuddet mod aldersdiskrimination samt undtagelsesbestemmelsen i direktivets artikel 6, stk. 2, er til hinder for, at rådighedslønnen ikke indrømmes tjenestemænd, der ved afskedigelsen har ret til pensionering, uden at der tages hensyn til, om den pågældende tjenestemand faktisk ønsker at få udbetalt pension eller ønsker at stå til rådighed for en ny stilling.

Horten bemærker

Generaladvokatens udtalelse er ikke på nogen måde bindende for EU-Domstolens dommere, når de efterfølgende skal afsige dommen. Det kan derfor forekomme, at der er forskel på indholdet i en generaladvokats udtalelse og den efterfølgende dom.

Generaladvokatens udtalelse kan ses som værende en forlængelse af EU-Domstolens afgørelse af 12. oktober 2010, nr. C-499/08, der indebar, at Vestre Landsret ved dom af 2. oktober 2011 fandt, at nægtelsen af at udbetale fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærlovens § 2a alene med henvisning til, at funktionæren på fratrædelsestidspunktet oppebar alderspension fra amtskommunen, udgjorde en aldersbetinget forskelsbehandling i henhold til forskelsbehandlingsloven.

Der er derfor en vis sandsynlighed for, at Generaladvokatens udtalelse følger EU-Domstolen.

Horten afventer EU-Domstolens afgørelse og orienterer, når der er nyt fra EU-Domstolen.

Vi gør opmærksom på, at indholdet af ovenstående ikke er og ikke kan erstatte juridisk rådgivning.

kontakt

Finn Schwarz

Managing Partner