Højesteret skal i en sag om import af et varemærkeforfalsket Rolex-ur fra Kina tage stilling til, om der er hjemmel til at tilbageholde varemærkeforfalskede varer i tolden, når de er købt på nettet og bliver importeret til Danmark til privat brug. Højesteret har nu besluttet at forelægge spørgsmål for EU-Domstolen i sagen. Spørgsmålene vedrører fortolkningen af både EU's Toldforordning og en række direktiver, som fastlægger indholdet af ophavsretten og af varemærkeretten. Højesteret stiller nogle spørgsmål, som betyder, at sagen kan få vidtrækkende konsekvenser også for sager på andre områder. 

Køb af falsk Rolex-ur gennem kinesisk hjemmeside

Det er som udgangspunkt lovligt for privatpersoner at købe varemærkeforfalskede varer (dvs. ulovlige kopivarer) f.eks under rejser i lande uden for EU og have dem med hjem i bagagen. Det er dog i disse tilfælde en betingelse, at varerne importeres til privat brug. I den sag, der verserer for Højesteret, er der tvist om, hvorvidt ulovlige kopivarer købt over nettet og leveret i Danmark kan tilbageholdes og destrueres af toldmyndighederne, selvom varerne importeres til privat brug.

Sagen handler om en privatperson bosat i Danmark, som i starten af januar 2010 bestilte et falsk Rolex ur til eget privat brug. Uret blev købt gennem en kinesisk hjemmeside. Da uret noget tid efter ankom med forsendelse til Danmark, blev pakken tilbageholdt af SKAT ved en kontrol. Varemærkeindehaveren Rolex blev underrettet og anmodede senere SKAT om at destruere uret.

Køberen af uret ikke ville acceptere, at uret blev tilbageholdt og destrueret. Rolex måtte derfor anlægge sag mod køberen ved Sø- og Handelsretten for at få tilbageholdelsen af uret opretholdt og for at få uret destrueret.

Sø- og Handelsrettens dom

Efter EU's Toldforordning har toldmyndighederne ret til at tilbageholde og destruere varer, der i Toldforordningens forstand krænker andres immaterielle rettigheder.

Der var ingen tvivl om, at køberen ikke selv havde krænket Rolex' immaterielle rettigheder, da han havde købt uret til privat brug. Sø- og Handelsretten fandt dog, at det måtte være afgørende, om den kinesiske sælger ville havde krænket disse rettigheder, såfremt uret var blevet fremstillet i Danmark. Hvis uret havde været blevet fremstillet og solgt i Danmark, ville Rolex' rettigheder være blevet krænket. Retten gav herefter Rolex medhold i, at uret skulle tilbageholdes og destrueres.

Sø- og Handelsretten anvendte således den såkaldte fremstillingsfiktion. Fiktionen går på, at en vare, der importeres til Danmark, juridisk skal anses som fremstillet her i landet.

Højesterets forelæggelse

Sø- og Handelsrettens dom har været udsat for kritik på grund af anvendelsen af fremstillingsfiktionen, og det har været anført, at Toldforordningen ikke giver hjemmel for fremstillingsfiktionen. Højesteret synes i overensstemmelse med den rejste kritik at være af den opfattelse, at det er en forudsætning, at den kinesiske sælger rent faktisk har gjort noget, som krænker de danske immaterialretlige regler, før EU's Toldforordning kan finde anvendelse.

De danske immaterialretlige regler bygger i vid udstrækning på EU-direktiver, når det drejer sig om ophavsret, designret og varemærkeret. Højesteret har vurderet, at det er nødvendigt, at EU-Domstolen tager stilling til fortolkningen af en række nøglebegreber i disse direktiver for at kunne fastslå, om den kinesiske sælger har krænket disse regler.

Højesteret ønsker grundlæggende at få afklaret, om den kinesiske sælger må anses for at foretage "spredning til almenheden" af eksemplarer af ophavsretligt beskyttede værker og/eller for at gøre "erhvervsmæssig brug" af et varemærke i Danmark, når vedkommende gennem sin kinesiske hjemmeside sælger falske Rolex-ure til kunder i Danmark. Hvis det er tilfældet, vil Rolex-uret kunne krænke Rolex' immaterielle rettigheder i Toldforordningens forstand, og de danske toldmyndigheder vil kunne tilbageholde og destruere uret.

Højesteret har derfor spurgt EU-Domstolen, om det at indgå en aftale over nettet med en forbruger i et land, hvor en vare er ophavsretligt eller varemærkeretligt beskyttet, og senere at opfylde denne aftale udgør en krænkelse af de nævnte immaterielle rettigheder, således at varen kan tilbageholdes og destrueres efter Toldforordningen.

Højesteret spørger videre, om det en betingelse, at varen forinden er indgået i en reklame rettet mod forbrugere i det pågældende land.

Potentielt vidtrækkende konsekvenser

Det har betydning i mange andre sammenhænge end import af varemærkeforfalskede varer, om en handling på internettet skal anses for at finde sted i det ene eller det andet land eller i flere lande samtidigt. Det er et spørgsmål, som betyder meget for indehavere af immaterialrettigheder på mange forskellige områder, herunder f.eks. medie- og entertainmentindustrien.

Det er på den baggrund meget interessant, at Højesteret har valgt at stille nogle relativt bredt formulerede spørgsmål om forståelsen af nogle centrale ophavsretlige og varemærkeretlige begreber i relation til handlinger, der finder sted på internettet. EU-Domstolens svar på disse spørgsmål kan få vidtrækkende betydning på andre områder. Herudover vil det selvfølgelig have stor betydning for rettighedshaverne, om der på europæisk plan er mulighed for at gribe ind overfor privatpersoners import af varemærkeforfalskede varer, hvilket er det, sagen konkret handler om.

Sagen vil derfor helt sikkert blive fulgt med stor interesse, når den bevæger sig igennem systemet ved EU-Domstolen. Horten vil også følge med og rapportere om den videre udvikling.

kontakt

Jens Jakob Bugge

Partner