Højesteret har i den nyeste dom om advokatansvar frifundet en advokat for erstatningsansvar over for en tidligere klient i forbindelse med en retssag, advokaten tidligere havde ført for denne.

Sagens baggrund

Sagen udsprang af en Højesteretsdom fra 2004 (trykt i UfR 2004.2400 H). Denne dom handlede om, hvorvidt en række konventionalbøder i anledning af forsinkelse skulle tilsidesættes eller nedsættes i henhold til aftalelovens § 36.

I sagen repræsenterede den sagsøgte advokat den part, der krævede betaling af konventionalbøderne. Højesteret kom frem til, at konventionalbøderne skulle nedsættes, blandt andet fordi advokaten ikke havde sandsynliggjort – eller overhovedet søgt at påvise – at selskabet havde udsigt til at ville lide eller faktisk havde lidt et tab af en størrelse, der stod i rimeligt forhold til størrelsen af konventionalbøderne.

På den baggrund valgte den tabende part at sagsøge sin advokat.

Sagen mod advokaten

Den tabende part mente, at advokatens rådgivning i forbindelse med førelsen af retssagen havde været mangelfuld, hvorfor advokaten havde handlet ansvarspådragende. Det bærende argument herfor var, at advokaten i sagen burde have dokumenteret eller sandsynliggjort, at der var lidt et tab. I relation hertil fremlagde man en række tabsopgørelser og konkrete aftaler, som skulle dokumentere, at der var lidt et tab.

Heroverfor gjorde advokaten gældende, at den manglende dokumentation af tabet var et bevidst fravalg, fordi der ikke forelå dokumentation, som på tilstrækkelig vis kunne sandsynliggøre et tab. I den forbindelse besluttede advokaten konkret, at man ikke skulle forsøge at dokumentere et tab, hvilket – gjorde advokaten gældende – skete efter drøftelser og samtykke fra den administrerende direktør for advokatens klient.

Højesterets afgørelse

Højesteret kom frem til det samme resultat som landsretten, der havde frifundet advokaten.

Højesteret konstaterede, at det i første omgang havde været advokatens hensigt at forsøge at sandsynliggøre et tab, men at tabsopgørelsen bevidst blev undladt på grund af problemerne med dokumentationen. I den forbindelse fandt Højesteret dog, at advokatens klient slet ikke havde kunnet dokumentere et tab som følge af de forsinkede leverancer ved at indhente yderligere oplysninger.

På denne baggrund konkluderede Højesteret, at advokaten ikke i forbindelse med sin rådgivning havde begået fejl, som kunne gøre ham erstatningsansvarlig.

Horten bemærker

Dommen synes åbenbart korrekt, og den illustrerer, at der er grænser for, hvor bagklog man kan være – også i erstatningsretlig henseende.

Læs mere

Højesterets dom kan læses her.

kontakt

Jacob Møller Dirksen

Partner

Daniel Haue Jakobsson

Advokat