Som opfølgning på regeringsudspillet "Bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark" har Erhvervs- og Vækstministeriet den 15. oktober sendt en ny vejledning i høring. Vejledningen omhandler dels kommunernes muligheder for at stille dækningskrav ved egne indkøb og dels mulighederne for at etablere passiv digital infrastruktur.

Vejledningen fastslår, at virksomheders adgang til højhastighedsbredbånd er et grundlæggende vækstvilkår. Aktiviteter, der forbedrer denne adgang, har et klart erhvervsudviklingssigte. Endvidere slår vejledningen fast, at selvom erhvervsudviklingsaktiviteter efter erhvervsfremmeloven som udgangspunkt ikke samtidig kan anvendes til private formål, har digital infrastruktur en særstilling i denne sammenhæng. Da bredbåndsnettet kan fællesudnyttes, forhindrer virksomhedernes adgang til nettet ikke borgerne i at benytte samme net.

Vejledningen behandler to mulige modeller for kommunernes fremme af udrulning af højhastighedsbredbånd – 1) kommunen køber dækning, eller 2) kommunen udruller ”passiv” infrastruktur.

Dækningskrav ved egne indkøb

Når kommuner indkøber bredbåndsforbindelser til brug for kommunens institutioner og medarbejdere , kan kommunen – udover at stille krav om tilstrækkelig dækning til disse formål -  også stille krav om, at leverandøren forpligter sig til at levere bredbåndsdækning i videre omfang som en erhvervsudviklingsaktivitet efter erhvervsfremmelovens § 13.

Et sådant dækningskrav skal, for at opfylde betingelserne i erhvervsfremmeloven, være geografisk afgrænset til et område, hvor der dermed iværksættes en erhvervsudviklingsaktivitet. Efter den nye vejledning er det ikke en forudsætning, at udrulningen sker i et mindre afgrænset område eller begrænses til erhvervsvirksomheder. Det er blot en forudsætning, at den erhvervsrettede del af aktiviteten efter et konkret skøn udgør en større del end den del, der retter sig mod borgerne. Vejledningen nævner som eksempel tilslutning af landbrugsvirksomheder i tyndtbefolkede områder eller et kvarter eller en landsby, hvor der er blandet erhverv og beboelse.

Dækningskravet skal være rettet mod funktionelle krav fremfor krav om anvendelse af én teknologi fremfor en anden, og f.eks. angå krav til hastighed eller stabilitet.

Etablering af passiv infrastruktur

Passiv infrastruktur er anlæg, som ikke aktivt transmittere data, men som kan reducere omkostningerne ved at etablere højhastighedsbredbånd markant, da særligt graveomkostningerne ofte er et stor del af etableringsomkostningerne.

Det fremgår af vejledningen, at en kommune, der efter de almindelige kommunalretlige regler ikke kan drive televirksomhed, kan udrulle passiv digital infrastruktur som en erhvervsudviklingsaktivitet efter erhvervsfremmeloven.

Den passive infrastruktur skal ligesom et dækningskrav have til formål at udvikle kommunens erhvervsliv og være rettet mod en åben kreds af erhvervsvirksomheder i kommunen, ligesom størstedelen af aktiviteten skal være rettet mod kommunens erhvervsvirksomheder – og kun en mindre del mod borgerne.

Når den passive infrastruktur er etableret, skal den stilles til rådighed for markedet på lige vilkår for erhvervsvirksomhederne og til markedspris. I det omfang det er teknisk muligt, skal flere udbydere af bredbåndsnet have mulighed for at benytte infrastrukturen samtidig.

Fælles for begge aktiviteter er, at erhvervsudviklingsaktiviteten ikke må fortrænge kommercielle investeringer, der enten allerede er etableret, eller som er planlagt etableret inden for en kortere årrække. Herudover understreger vejledningen, at både de almindelige danske udbudsregler og EU-Kommissionens retningslinjer for, hvornår udrulning af bredbånd anses for at være ulovlig statsstøtte, skal overholdes.

Vejledningen er sendt i høring indtil den 5. november 2013. Hele vejledningen kan læses her.

kontakt

Line Markert

Partner

Malene Graff

Specialistadvokat