Skatterådet har i to afgørelser fastslået, at godtgørelser efter forskelsbehandlingsloven er fritaget fra skattepligt, selvom godtgørelsen blev betalt i forbindelse med fratrædelse. 

De to sager omhandler tidligere ansatte i en virksomhed, der blev afskediget i forbindelse med en større afskedigelsesrunde begrundet i virksomhedens økonomiske situation. Udvælgelsen af de medarbejdere, der blev afskediget, skete efter kriterier fastsat i den kollektive overenskomst, blandt andet et kriterium hvorefter de medarbejdere, der var berettiget til at oppebære pension fra virksomheden blev afskediget først.

De to tidligere medarbejdere blev begge tilkendt godtgørelse for forskelsbehandling på grund af alder ved ligestillingsnævnet (nu ligebehandlingsnævnet). Virksomheden udbetalte godtgørelserne, men indeholdt skat, med henvisning til at beløbet skulle betragtes som en fratrædelsesgodtgørelse. Dette var medarbejderne uenige i, hvorfor de forelagde spørgsmålet for Skatterådet, om godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven i forbindelse med afskedigelser er fritaget for skattepligt.

Lovgrundlaget

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Erstatninger beskattes normalt på samme måde, som det erstatningen træder i stedet for. Gives en erstatning som kompensation for tabt indtjening, er den derfor skattepligtig, mens den normalt er skattefri, hvis den træder i stedet for tab af ikke-skattepligtig indkomst eller udgør erstatning for selve indkomstgrundlaget. Godtgørelse for tort er normalt skattefri.

Ligningslovens § 7 U supplerer disse regler og fastslår, at gaver, godtgørelser og gratialer, der betales af arbejdsgiveren i forbindelse med medarbejderens fratrædelse skal medregnes i den skattepligtige indkomst for det beløb, der overstiger 8.000 kr. 

Skatterådets bindende svar

SKAT gjorde i sin indstilling for Skatterådet gældende, at da godtgørelserne efter forskelsbehandlingsloven udbetales i forbindelse med fratrædelsen af en stilling, skal den i skattemæssige henseender betragtes som en fratrædelsesgodtgørelse og derfor beskattes som almindelig skattepligtig indkomst efter ligningslovens § 7 U. 

Til støtte for synspunktet henviste SKAT til Landsskatterettens afgørelse trykt i SKM2007.443.LSR. Her fandt Landsskatteretten, at godtgørelse efter foreningsfrihedslovens § 4 og funktionærlovens § 2 b var skattepligtige efter ligningslovens § 7 U, netop fordi de blev udbetalt i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen, og at godtgørelserne ikke havde karakter af en tort lignende godtgørelse. 

De tidligere medarbejdere gjorde over for Skatterådet gældende, at godtgørelserne skattemæssigt skulle betragtes som skattefrie tortgodtgørelser og at godtgørelserne ikke kunne betragtes som fratrædelsesgodtgørelser omfattet af ligningslovens § 7 U. 

De anførte til støtte herfor, at godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven er beregnet til at godtgøre for den ideelle krænkelse, der er sket ved forskelsbehandlingen. De henviste desuden til praksis om skattefritagelse for godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14 og tortbestemmelsen i erstatningsansvarslovens § 26. 

Skatterådet bekræftede, at godtgørelserne var skattefri for medarbejderne, selvom de blev udbetalt i forbindelse med ophør af deres ansættelse hos arbejdsgiveren. Skatterådet lagde vægt på, at der er tale om en godtgørelse, der har til hensigt at kompensere for den retsstridige krænkelse, som medarbejderen har lidt ved forskelsbehandlingen. Godtgørelserne var derfor fritaget for skattepligt. Desuden fastslog Skatterådet, at udgifter i forbindelse med at skulle udrede godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven ikke kan anses som led i en normal driftsrisiko, og derfor ikke er fradragsberettiget for arbejdsgiveren. 

Horten bemærker

SKAT's indstilling er udtryk for den måde, hvorpå reglerne indtil nu har været administreret i praksis.

Skatterådets afgørelse er principiel og gør op med den måde, SKAT har administreret reglerne om beskatning af godtgørelser på. Skatterådet fastslår, at godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven, på samme måde som godtgørelse for tort, må betragtes som godtgørelse for beskadigelse af indtægtsgrundlaget som sådan og dermed ikke træder i stedet for skattepligtig indkomst – også selvom erstatningen gives i forbindelse med medarbejderens fratrædelse. 

Principperne i afgørelserne bør kunne overføres til godtgørelser i forbindelse med andre former for retsstridige krænkelser, herunder godtgørelse efter ligebehandlingsloven og funktionærlovens § 2 b, men dette kan endnu ikke udledes med sikkerhed. 

Vi gør opmærksom på, at indholdet af ovenstående ikke er og ikke kan erstatte juridisk rådgivning.

kontakt

Finn Schwarz

Managing Partner