Retten i Aarhus har den 23. maj 2014 afgjort, at en kommunes fravalg af voksenelever over 25 år alene på grund af den øgede lønomkostning herved, er i strid med forskelsbehandlingsloven.

To kontorelever, der begge var fyldt 25 år på tidspunktet for ansøgningen, søgte i juli 2012 en stilling som kontorelev ved en skole. 

I august 2012 blev der fra skolen sendt en e-mail til de to ansøgere. Af e-mailen fremgik afslutningsvist, at ”… Skolens budget for elevstillingen er imidlertid baseret på en ikke-voksenelev, og gennemgangen og udvælgelsen blandt ansøgerne vil derfor i første omgang være baseret på ansøgere, der ikke er 25 år …"

Lønsatserne for kontorelever er fastsat i en overenskomst mellem HK/Kommunal og Kommunernes Landsforening. Det er heri bestemt, at en kontorelev over 25 år aflønnes med en højere sats end andre elever.

Baggrunden for dette er, at der i mange private virksomheder gælder en tilsvarende ordning, og der var derfor et ønske om at gøre det lige så attraktivt for personer, der er fyldt 25 år, at få en elevuddannelse i en kommune som i det private erhvervsliv.

Forhåndsfravalg på grund af højere lønomkostninger er forskelsbehandling

I skolens e-mail til de to ansøgere angives lønomkostningerne ved ansættelsen af voksenelever som den eneste begrundelse for at se bort fra deres respektive ansøgninger. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger på baggrund af alder, og allerede på baggrund af e-mailen havde ansøgerne dermed påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var blevet udøvet forskelsbehandling.

Byretten konstaterede, at kommunens forhåndsfravalg af ansøgere over 25 år direkte strider mod formålet om at indføre løndifferentiering i overenskomsten for derved at skabe grundlag for elevstillinger til personer over 25 år.

Byretten fandt, at sagen adskilte sig fra Højesterets dom i Irma-sagen, hvor Højesteret slår fast, at adgangen til at afskedige unge, når de fylder 18 år, må antages at være i overensstemmelse med formålet i reglen i ligebehandlingslovens § 5 a, stk. 5, og indenfor rammerne af beskæftigelsesdirektivets artikel 6, stk. 1, idet reglen er begrundet i legitime socialpolitiske formål af almen interesse.

Ligebehandlingsprincippet krænket

Derimod er en kommunes ønske om at undgå øgede lønomkostninger ikke et hensyn begrundet i almen interesse, som kan medføre en undtagelse fra forskelsbehandlingslovens forbud mod diskrimination på grund af alder.

Da kommunen ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket, dømtes den til at betale de to ansøgere godtgørelse for forskelsbehandling.

Det bemærkes, at ankefristen endnu ikke er udløbet.

kontakt

Finn Schwarz

Managing Partner