Revisorfusionen mellem Ernst & Young og KPMG Danmark er godkendT

Konkurrencerådet har netop godkendt Ernst & Youngs overtagelse af KPMG Danmark, efter revisionsselskaberne har afgivet tilsagn i sagen.

Både Ernst & Young og KPMG Danmark var inden fusionen blandt "the BIG 4", som omfatter de fire største revisionshuse i Danmark. BIG 4 havde tilsammen ca. 40 % af markedsomsætning. 

Klausuler og opsigelsesvarsler 

Tilsagnene vedrører ledende medarbejderes kunde- og konkurrenceklausuler og opsigelsesvarsler. Bl.a. kan ledende medarbejdere frigøres fra deres kunde- og konkurrenceklausuler. Dette gælder dog kun ved efterfølgende ansættelse hos KMPG 2014, som er KPMG Internationals nye virksomhed i Danmark. Konkurrencerådet har lagt vægt på, at KPMG 2014 kan etablere sig tilstrækkeligt hurtigt til at erstatte konkurrencepresset, så der fortsat er fire store aktører på det danske marked. Kundeklausulerne vedrører kun revisions- og skatterådgivningskunder, som vælger KPMG 2014, og kun for kunder i top 300 (de største virksomheder), som KPMG 2014 vinder ved udbud. Revisions- og skatterådgivning vurderes som de områder, hvor fusionen har størst betydning. 

Konkurrencepres på markedet

Konkurrencerådets betænkeligheder ved fusionen omhandlede risikoen for, at konkurrencepresset på markederne for revisionsydelser og skatterådgivning ikke kunne opretholdes. Muligheden for at medarbejdere på højeste niveau kan ansættes hos KMPG 2014 vurderes at være med til at kunne sikre effektiv konkurrence ved at give den nye markedsaktør et solidt fodfæste. 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens markedsundersøgelser i sagen har vist, at en stor del af de største virksomheder i Danmark vil gå i udbud med revision inden for de næste tre år. Det er hensigten, at KPMG 2014 skal have mulighed for at opbygge kapacitet til at byde på disse opgaver.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse kan læses her:

kontakt

Andreas Christensen

Partner

Marie Løvbjerg

Advokat