Hortens afdeling for bank- og finansieringsret styrket

Partner Birgitte Frølund og advokat Jakob Tingskov rykker som led i Hortens sektorfokus fra Insolvens & Rekonstruktion til Bank & Finans.

Som følge af Hortens øgede fokus og satsning på finans- og pensionssektoren indgår partner Birgitte Frølund og advokat Jakob Tingskov fremover i Hortens afdeling for bank- og finansieringsret. Birgitte og Jakob har stor erfaring med kreditsager, der involverer håndtering af rekonstruktioner, konkurser og rådgivning om nødlidende engagementer. Det er derfor en ny og komplementerende ekspertise og erfaring, som tilføjes Hortens afdeling for bank- og finansieringsret. 

Afdelingsleder og partner Claus Bennetsen udtaler:
"At Birgitte Frølund og Jakob Tingskov fremover indgår i vores afdeling for bank- og finansieringsret er i overensstemmelse med vores strategi om et stærkt fokus på finans- og pensionssektoren. Vi samler nu vores kompetencer inden for rådgivning af professionelle långivere og bliver i endnu højere grad i stand til at rådgive fra kreditengagementets start om dokumentation og sikkerhedspakker og frem til udfordringer med at få lånet tilbagebetalt – og alt derimellem."

kontakt

Claus Bennetsen

Partner

Birgitte Frølund

Partner