Ny dom om arbejdsgiverens vinter­vedligeholdelse

Østre Landsret har i en nylig offentliggjort dom af 24. september 2013 frifundet en arbejdsgiver for ansvar for en medarbejders fald på en parkeringsplads på grund af glatte forhold. Østre Landsret synes ved denne dom at have anlagt en mere differentieret vurdering af arbejdsgiverens ansvarsnorm end den praksis, der har udviklet sig ved Vestre Landsret.

En medarbejder faldt kl. 21.15 på arbejdsgiverens parkeringsplads på grund af et opstået isslag.

Arbejdsgiveren havde samme morgen gennemført glatførebekæmpelse, og som følge af vejrforholdene var en ny glatførebekæmpelse startet samme aften kl. 21.00. Glatførebekæmpelsen var ikke nået til den parkeringsplads, hvor ulykken skete.

Skadelidte havde ved byretten fået medhold i sit erstatningskrav, og at arbejdsgiveren derfor var erstatningsansvarlig for det passerede uheld.

ØSTRE LANDSRETS DOM

Østre Landsret frifinder arbejdsgiveren med følgende begrundelse:

"Efter oplysningerne om vejrforholdene den pågældende dag sammenholdt med, at der var foretaget vintervedligeholdelse efter snefaldet, og at man, da ulykken fandt sted, var i gang med vintervedligeholdelse for anden gang samme dag, finder landsretten, uanset om der er tale om et arbejdsgiveransvar eller et grundejeransvar, at [arbejdsgiveren] har levet op til de sædvanlige krav, der kan stilles til glatførebekæmpelse. Der er derfor ikke noget ansvarsgrundlag for [arbejdsgiveren]."

FORHOLDET TIL VESTRE LANDSRETS PRAKSIS

Vestre Landsret har i en dom fra 2001 dømt en arbejdsgiver, idet en ansat gled på et ikke gruset areal kl. 7.00 om morgenen, og da arealet var en parkeringsplads, der tilhørte arbejdsgiveren, tilkendegav landsretten, at der måtte påhvile arbejdsgiveren "en – set i forhold til det almindelige grundejeransvar – videregående forpligtelse til at sørge for, at de ansatte kan færdes sikkert på et areal, som benyttes under udførelsen af arbejdet."

På baggrund af denne Vestre Landsrets dom har det være antaget, at der gælder en meget skærpet ansvarsnorm for arbejdsgiveren – en ansvarsnorm, som går ud over det almindelige grundejeransvar.

I Østre Landsrets seneste dom tages der ikke stilling til, om arbejdsgiverens ansvar er strengere eller lig et grundejeransvar, men Østre Landsret fastslår ved frifindelsesdommen, at arbejdsgiverens ansvarsnorm ikke er så streng, at arbejdsgiveren ikke ved en relevant tilrettelæggelse af vintervedligeholdelsesforanstaltningerne – uanset om renholdelsen er nået til det pågældende sted - bliver frigjort for et erstatningsansvar.

Det er nærliggende at parallelisere Østre Landsrets ansvarsvurdering med den ansvarsnorm, der gælder indenfor det offentliges vintervedligeholdelsesforpligtelse, hvor det er af afgørende betydning, at der eksisterer et vintervedligeholdelsessystem, at dette vintervedligeholdelsessystem relevant reagerer overfor ændringer i vejrforholdene, men hvor det ikke kræves, at vintervedligeholdelsen alle steder er optimal, men derimod tilstrækkelig i forhold til områdernes vigtighed, ligesom det anerkendes, at den faktisk gennemførte vintervedligeholdelse kan resultere i, at områder endnu ikke er vintervedligeholdt, da andre områder er prioriteret først.

Det skal blive spændende at se, om fremtidig retspraksis udvikler sig i retning af en mere differentieret stillingtagen til ansvarsnormen, som Østre Landsret foretager, eller om retspraksis vil tage udgangspunkt i Vestre Landsrets generelle strenge ansvarsnorm.

Vi gør opmærksom på, at indholdet ikke er og ikke kan erstatte juridisk rådgivning.

kontakt

Finn Schwarz

Managing Partner

arrangementer