Lovforslag til ændring af vandsektorloven er fremsat den 16. december 2015.

Lovforslaget er et resultatet af et politisk forlig af 29. april 2015 om en ny og forbedret regulering af vandsektoren i Danmark.

Fokus for lovforslaget har været den økonomiske regulering af vandselskaberne, herunder indførelse af totaløkonomisk benchmarking, flerårige økonomiske rammer (fremover kaldet indtægtsrammer) og ny benchmarking med udgangspunkt i performance.

Lovforslaget indeholder også ændringer, der skaber bedre rammer for teknologiudviklingen i Danmark. Herunder tilsigtes lovforslaget at understøtte innovativ udvikling og eksport af vandteknologiløsninger, hvilket bl.a. betyder, at vandselskaber får bedre muligheder for at udnytte restprodukter til energiproduktion.

I den forbindelse skabes der også bedre rammer for tilknyttet aktivitet, dels hvilke aktiviteter der er lovlig tilknyttet aktivitet, og dels omsætningsgrænserne. Det er værd at bemærke, at det fremgår, at det i TA-bekendtgørelsen vil blive præciseret, at vandselskaber kan investere i tilknyttet aktivitet under forudsætning af, at investeringen forventes at give en normal forretning. Dette vil f.eks. kunne lette muligheden for at finansiere opstart af de såkaldte 40/60-selskaber.

Derudover er der hjemmel til, at ministeren kan godkende, at der oprettes et privat tvistløsningsorgan, så klagemulighederne for forbrugere såvel som erhvervsdrivende forbedres. Endelig skal lovforslaget sikre administrative lettelser for vandselskaberne, ligesom kommunalbestyrelsens styringsmuligheder over for vandselskaberne forbedres, og adskillelsen mellem myndighed og drift bliver præciseret.

Proces

De bekendtgørelser, der skal præcisere rammerne for lovforslaget, er i høring frem til 4. januar 2016, så de kan udstedes, når lovforslaget vedtages.

Lovforslaget 1. behandles den 14. januar 2016 og forventes vedtaget i marts 2016, da selskaberne skal indberette oplysninger til 2017-prislofterne i henhold til de nye regler senest 15. april 2016.

Vil du vide mere?

Du kan finde yderligere materiale her:

Den politiske aftale af 29. april 2015

Lovforslaget

Høringsnotat

Udkast til bekendtgørelser

Artikel: "Så er aftalen om vandsektorens fremtid landet ...næsten"

Du kan holde dig opdateret her på siden og i gruppen "Vandsektoren i Danmark" på LinkedIn.

Horten holder et seminar om Vandsektorloven 2.0 den 17. marts 2015 kl. 9-12, hvor loven må forventes at være vedtaget. Send en mail til Christian Østergaard, chd@horten.dk, hvis du vil orienteres, når vi åbner for tilmeldinger.

Vi afventer spændt lovforslagets gang i Folketinget!

kontakt

Rikke Søgaard Berth

Partner

Line Markert

Partner

Rene Frisdahl Jensen

Specialistadvokat