Den 1. juli 2015 træder den nye lejelov i kraft. Du kan læse mere om de ændringer loven medfører her:

Med lovens ikrafttrædelse indføres også en ny udgave af By- og Boligministeriets lejekontrakt for beboelse. Den nye formular kommer til at hedde typeformular A, 9. udgave, og skal anvendes fra den 1. juli 2015.

Blanketten skal anvendes ved alle skriftlige lejeaftaler, der indeholder ensartede lejevilkår for flere lejere i samme ejendom, når de fremtræder på en sådan måde, at lejeren må opfatte dem som standardiserede.

Højesteret har i nyere praksis afgjort, at det er afgørende, om lejekontrakten efter en helhedsvurdering ikke fremtræder som udarbejdet individuelt for det pågældende lejemål, men på en sådan måde, at lejeren må opfatte lejevilkårene som standardiserede.

Standardiserede lejeaftaler, der ikke er udarbejdet på den autoriserede blanket, bliver ikke i deres helhed ugyldige, men alle vilkår, der pålægger lejeren større forpligtelser eller giver lejeren mindre rettigheder end angivet i lejeloven, vil være ugyldige.

Kravet om brug af den autoriserede blanket gælder ikke kun for den lejeaftale, der indgås i forbindelse med etableringen af lejeforholdet, men også eventuelle senere tillæg og lignende.

kontakt

Michael Neumann

Partner