Tortgodtgørelse for uretmæssig offentliggørelse af straffedom 

Østre Landsret: Boligforeningen AAB havde i strid med persondataloven offentliggjort oplysninger om en tidligere frivillig kasserers strafbare forhold med angivelse af hans navn på internettet.

I februar 2012 blev sagsøger dømt for mandatsvig, idet han som frivillig kasserer hos boligforeningen AAB havde ladet private udgifter til håndværkere afholde af AAB. Sagsøger fandt ikke grund til at oplyse sin arbejdsgiver om, at han var blevet dømt for mandatsvig. I april 2012 fremgik det af et nyhedsbrev fra AAB, at sagsøger var blevet dømt for mandatsvig, og AAB offentliggjorde i den forbindelse også sagsøgers navn.

I maj 2012 blev sagsøger forfremmet og oplyste i den forbindelse heller ikke om straffedommen. Kort tid efter blev arbejdsgiveren dog gjort opmærksom på det strafbare forhold, da en kunde opfordrede arbejdsgiveren til at søge på sagsøgers navn på internettet.

Samme dag som arbejdsgiveren blev bekendt med det strafbare forhold, meddelte denne, at sagsøger var suspenderet med øjeblikkelig virkning og henviste til, at de netop havde fået oplysninger om, at han var blevet dømt for mandatsvig. Han fik efterfølgende mulighed for selv at opsige sin stilling eller at blive bortvist – sagsøger opsagde herefter sin stilling.

Datatilsynet: Grov overtrædelse af persondataloven

Sagsøger rettede henvendelse til AAB med anmodning om sletning af personoplysninger, men uden at AAB imødekom anmodningen og indgav herefter klage til Datatilsynet. Datatilsynet fandt, at der forelå en grov overtrædelse af persondataloven og pålagde herefter AAB at fjerne oplysningerne.

I perioden efter ophøret af ansættelsesforholdet og indtil oplysningerne blev fjernet i marts 2013, forsøgte sagsøger at opnå ny ansættelse, men uden held, ifølge sagsøger fordi oplysningerne stadig var tilgængelige på internettet. Sagsøger anlagde derfor sag mod AAB med krav om erstatning for løntab mv. samt krav om godtgørelse for tort i henhold til erstatningsansvarsloven.

Byretten tilkendte erstatning på over 1 million kr.

Københavns Byret fandt, at AAB's offentliggørelse af sagsøgers navn og straffedom var erstatningspådragende og tilkendte sagsøger erstatning for løntab fra fratrædelsestidspunktet og indtil oplysningerne blev fjernet, hvilket blev opgjort til 999.800 kr. svarende til syv måneders løn inklusive pension og bonus for 2012. Byretten fandt ligeledes, at sagsøger var berettiget til tortgodtgørelse på 25.000 kr. for brud på persondataloven.

Østre Landsret tilkendte alene tortgodtgørelse

Modsat byretten fandt Østre Landsret ikke, at AAB's offentliggørelse af sagsøgers navn og straffedom var erstatningspådragende.

Landsretten lagde til grund, at offentliggørelsen på internettet var en umiddelbart medvirkende faktor til, at medarbejderens ansættelsesforhold ophørte. Landsretten udtalte dog, at det samtidig måtte lægges til grund, at det ikke var selve offentliggørelsen af oplysningerne, der var afgørende for ansættelsesforholdets ophør, men at hovedårsagen var, at medarbejderen var blevet dømt for et strafbart forhold.

Sagsøger havde herefter ikke godtgjort, at ansættelsesforholdets ophør med deraf følgende indtægtstab skyldtes offentliggørelsen af straffedommen på internettet. Der var herefter ikke grundlag for at tilkende erstatning for løntab mv.

Landsretten tilkendte dog – ligesom byretten – sagsøger en tortgodtgørelse på 25.000 kr. for brud på persondataloven. I udmålingen af godtgørelsens størrelse indgik på den ene side det forhold, at oplysningerne var sande og på den anden side, at oplysningerne var tilgængelige på internettet i næsten 1 år uanset sagsøgers anmodning om sletning. 

Horten bemærker

Dommen er interessant i forhold til udmålingen af godtgørelsens størrelse. Der foreligger kun begrænset retspraksis vedrørende godtgørelse for brud på persondataloven, herunder U 2011.2343H. I denne sag tilkendte Højesteret ligeledes en tortgodtgørelse på 25.000 kr. for brud på loven ved uberettiget videregivelse af oplysninger om mistænkt alkoholmisbrug fra en tidligere arbejdsgiver til en potentiel ny arbejdsgiver.

Sammenholdt med tidligere praksis på området tegner der sig i retspraksis en tendens til, at domstolene er relativt tilbageholdne ved med udmålingen af tortgodtgørelsens størrelse i sager om brud på persondataloven.

Det bliver interessant at se, om der sker en udvikling i udmålingen af godtgørelse, når persondataforordningen træder i kraft i Danmark i 2018.

Vi gør opmærksom på, at indholdet af ovenstående ikke er og ikke kan erstatte juridisk rådgivning.

kontakt

Marianne Lage

Partner

Kristine Friis Nolsø

Senioradvokat