Hvad skal der til for at realisere det danske vækstpotentiale for vand- og spildevandsløsninger? Det sætter Erhvervsstyrelsen fokus på i en ny vejledning, som skal inspirere og skabe baggrundsviden om 40/60-selskaber, dvs. selskaber, der ejes af et vandselskab og en privat aktør i fællesskab. Vejledningen er udarbejdet af Deloitte og Horten.

Danmark har i dag en stor eksport af vandløsninger i forhold til de øvrige europæiske lande, og de seneste fem år har vareeksporten ligget på et niveau omkring 15 mia. kr. Verdensmarkedet for vandteknologier er i vækst, og det åbner muligheder for yderligere dansk vækst på dette område.

På den baggrund har Erhvervsstyrelsen bedt Deloitte og Horten udarbejde en vejledning om oprettelse og drift af 40/60-selskaber i vandsektoren. Vejledningen bygger videre på Erhvervsstyrelsens arbejde med at øge den private involvering i vandsektoren.

Vejledningen bygger på de nyeste ændringer af vandsektorlovgivningen, der giver øgede frihedsgrader for vandselskabernes involvering i 40/60-selskaber.

kontakt

Rikke Søgaard Berth

Partner

Line Markert

Partner

Rene Frisdahl Jensen

Specialistadvokat