Få Hortens bud på, hvad Danmarks første samlede forsyningsstrategi kommer til at betyde for forsyningerne og kommunerne. I en artikelserie stiller vi skarpt på strategiens fem principper. Læs her om det fjerde princip: Robust regulering af forsyningssikkerhed, miljøbeskyttelse og sundhed.

Regeringen er netop udkommet med Danmarks første samlede forsyningsstrategi, som dækker forsyning med både vand, varme og el samt håndteringen af spildevand og affald. Formålet med strategien er at sikre større grad af lighed i reguleringen af de enkelte forsyningsområder. Forsyningsstrategien varsler større ændringer i reguleringen i alle forsyningssektorerne.

I en artikelserie stiller vi skarpt på de fem principper, som regeringens forsyningsstrategi bygger på, og giver vores bud på, hvad principperne i strategien kommer til at betyde for forsyningerne og kommunerne.

De fem principper er overordnet:

Regeringen vil med det fjerde princip sætte fokus også på forsyningssikkerheden, miljøet og sundheden. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad det vil betyde for forsyningssektoren.

Princip 4: Robust regulering af forsyningssikkerhed, miljøbeskyttelse og sundhed

Regeringens forsyningsstrategi stiller i sin helhed en række nye krav til effektivisering. Forsyningssikkerheden i Danmark er høj, og det er derfor på regeringens agenda at beholde dette niveau af sikkerhed også i en ny regulering. Forsyningsstrategiens fjerde princip retter derfor særligt fokus på en regulering, som ikke sætter forsyningssikkerheden, miljøet og sundheden over styr.

Regeringens udspil

En effektiv drift og høj kvalitet skal gå hånd i hånd. Regeringens udspil lægger derfor op til en regulering af forsyningssektorens kvalitet. Det er ikke hensigten at stille krav til ejerskabet af forsyningerne. Derimod ønsker regeringen at fastholde en høj forsyningssikkerhed gennem en sektorregulering, der rummer hensigtsmæssige mål og krav til miljø, sundhed, forsyningssikkerhed. Samtidig kan reguleringen indeholde sanktioner, rollefordeling og tilsyn. Der skal endvidere udarbejdes særlige regler for håndtering af konkurser og ejerskifte.

Nye sanktionsmuligheder

Et eksempel på nye sanktionsmuligheder, som er nævnt i forsyningsstrategien, er en mulighed for myndighederne for at reducere i forsyningsselskabernes indtægtsrammer og pålægge bøder.

Hvis de påtænkte sanktionsmuligheder gennemføres, vil det betyde, at forsyningssektoren står over for en mulighed for større indgriben fra myndighedernes side, hvis selskaberne ikke lever op til de fastsatte mål for forsyningssikkerheden. En lav leveringskvalitet skal kunne sanktioneres fx ved at reducere indtægtsrammen for det pågældende selskab. Forsyningsstrategien beskriver ikke nærmere, hvordan reguleringen af indtægtsrammen kan være med til at sikre højere forsyningssikkerhed. Energistyrelsens analyser af forsyningssikkerheden giver dog det indtryk, at reguleringen skal indrettes, så det sikres, at der sker tilstrækkelige investeringer, fx ved at reduceret investeringsniveau medfører tilsvarende lavere indtægtsramme.

Energistyrelsens analyser af forsyningssikkerheden kan findes her. Se under Forsyningssikkerhed nederst på siden.

Øget tilsyn

Banen skal kridtes op. Der skal være en klar og entydig rollefordeling mellem myndighederne. Samtidig skal myndighedernes mulighed for tilsyn og påbud i højere grad udnyttes, hvis selskaberne ikke lever op til gældende krav og mål for forsyningssikkerhed. Forsyningsselskaberne skal derfor indstille sig på en udvidet pligt til at give myndighederne tilstrækkelig indsigt og adgang til relevante data. Der skal føres et øget tilsyn i forhold til, om selskaberne lever op til kravet om f.eks. vedligeholdelse af distributionsnettet.

Et aktivt tilsyn med selskabernes vedligeholdelse af forsyningsanlæggene vil formentlig forudsætte krav til en mere dokumenteret styring af anlæg, vedligeholdelsesplaner m.v. "Asset management" bliver ikke udtrykkeligt nævnt, men det synes umiddelbart at være et nærliggende middel til at opnå den fornødne indsigt i selskabernes indsats for at opretholde en høj forsyningssikkerhed.

Et ejerskifte vil kræve godkendelse

Som et led i at sikre forsyningssikkerheden ønsker regeringen, at ejerskifte skal kræve en myndighedsgodkendelse. En godkendelse skal være betinget af de nye ejeres tekniske indsigt og finansielle formåen. Man ønsker mulighed for at nægte tilladelse til at overdrage såkaldt "kritisk infrastruktur", hvis ejeren bliver vurderet uegnet af sikkerhedspolitiske hensyn. Det er ikke nærmere beskrevet, hvad der ligger i "sikkerhedspolitiske hensyn". Det kan indebære, at regeringen ønsker at undgå overdragelse til investorer uden den fornødne indsigt eller interesse i forsyningsområdet. Det kan imidlertid også favne bredere hensyn, som rækker ud over det umiddelbare hensyn til leveringssikkerheden.

Hvis dette tiltag implementeres, vil det betyde en indskrænkning i den nuværende ejeres ret til frit at vælge, hvem der kan sælges til. Hvordan denne begrænsning i selskabernes dispositionsfrihed skal udspille sig i praksis, giver anledning til en række spørgsmål, som ikke besvares i forsyningsstrategien. Det er dog ikke helt fremmed, fx fra elsektoren, hvor der er fastsat regler om fx overdragelsespligt til Energinet.dk.

kontakt

Line Markert

Partner

Rene Frisdahl Jensen

Specialistadvokat