Metro idømt bøde for tilbageholdelse af oplysninger i fusionssag

Grossistvirksomheden Metro har overtrådt konkurrenceloven ved at tilbageholde oplysninger om en potentiel køber af virksomheden i forbindelse med den påtænkte fusion mellem Metro og engrosleverandøren Euro Cater. Det fastslog Retten i Glostrup ved dom af 21. april 2017, hvor Metro også blev idømt en bøde på 50.000 kr.

Sagen viser, hvor vigtigt det er, at oplysninger, som indgives til konkurrencemyndighederne i forbindelse med en fusion, er korrekte og til fulde besvarer myndighedernes spørgsmål.

Fusionssagen som endte med en politianmeldelse 

Sagen startede i oktober 2014, hvor Metro Cash & Carry Danmark ApS og Euro Cater A/S henvendte sig til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for at få godkendt Euro Caters overtagelse af to af Metros butikker. Parterne anmodede om en hurtig sagsbehandling, da Metro som alternativ ville lukke sine butikker i Danmark, hvis ikke fusionen blev gennemført. På den baggrund indledte styrelsen sagsbehandlingen, selvom fusionen endnu ikke var endeligt anmeldt.
 
Den 17. oktober 2014 sendte styrelsen en række spørgsmål til sagens parter. Et af disse var et spørgsmål til Metro, om hvorvidt der havde været andre interessetilkendegivelser til købet af hele eller dele af virksomheden. Sådanne oplysningerne bruges til at analysere, hvad der vil ske med/uden en fusion (det kontrafaktiske scenarie), så styrelsen kan vurdere, om fusionen vil påvirke konkurrencen. Spørgsmålet var særlig centralt, da Metro havde tilkendegivet, at virksomheden ville forlade markedet, hvilket styrelsen ønskede at undersøge konsekvenserne af.
 
Metro indgav i den forbindelse oplysninger om forhandlinger med to andre potentielle købere. På baggrund af en avisartikel blev styrelsen dog bekendt med, at Metro havde undladt at give oplysninger om en anden potentiel køber, som også havde vist sin interesse.
 
I november 2014 meddelte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at fusionen ikke kunne godkendes hurtigt, da fusionen kunne hæmme den effektive konkurrence betydeligt. Derfor var det nødvendigt med yderligere undersøgelser. I forlængelse af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens meddelelse opgav parterne at fusionere.

I januar 2015 anmeldte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Metro til Statsadvokaten for Særlig International og Økonomisk Kriminalitet (SØIK) for at have tilbageholdt oplysninger af central betydning for fusionen.

Dommen om ulovlig tilbageholdelse af oplysninger 

Ved retten havde anklagemyndigheden gjort gældende, at Metro havde overtrådt konkurrencelovens § 23, stk. 1, nr. 12, om at afgive urigtige eller vildledende oplysninger, som har betydning for den sag, oplysningerne indhentes til. Overtrædelsen bestod i, at Metro ikke havde oplyst om en konkret interessetilkendegivelse ved besvarelsen af to spørgsmål om interesse i overtagelsen af virksomheden eller dele heraf.
 
Repræsentanter fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afgav forklaring i sagen, hvor det blev oplyst, at "interessetilkendegivelser" dækker over alle former for kontakt, herunder også kontakt forud for egentlige salgsforhandlinger og underskrift af aftaler. Således vil også telefonopkald eller møder, der ikke resulterer i yderligere, være omfattet af begrebet.

Den interessetilkendegivelse, Metro ikke oplyste om, bestod af nogle indledende drøftelser med en potentiel køber, som Metro selv tog kontakt til. Drøftelserne mundede ud i en kort e-mail fra den potentielle køber med et uforpligtende tilbud. Det fremgår af forklaringerne, at Metro i Danmark ikke opfattede det som et realistisk eller seriøst tilbud, som var relevant at nævne. Derudover lader der til at have været en vis miskommunikation mellem Metro i Danmark, som havde haft drøftelserne om det uforpligtende tilbud, og Metro i Tyskland, som håndterede fusionsprocessen.
 
Retten i Glostrup fandt Metro skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet og fandt dermed, at Metro handlede i strid med konkurrenceloven ved at tilbageholde oplysningerne om den potentielle køber.
 
Henset til formålet med fusionskontrollen fandt retten, at henvendelsen havde et omfang og en karakter, som der efter spørgsmålenes ordlyd burde have været oplyst om. Retten henviste i den forbindelse til, at det ikke er op til anmelder at udvælge, hvilke oplysninger man vil give i forbindelse med fusionskontrol.
 
Retten bemærker endvidere, at det er virksomhedens ansvar at overholde oplysningspligten. Derfor kunne Metro i Danmark ikke med henvisning til koncernens interne forretningsgange påberåbe sig at være uden kendskab til de oplysninger, som blev indgivet i forbindelse med fusionen.

Sagens betydning for virksomheder  

Sagen viser, at virksomheder skal være grundige og velovervejede i besvarelsen af spørgsmål fra konkurrencemyndighederne. Det gælder særligt i forbindelse med fusionskontrol, hvor processen kan være tidspresset. Derfor er det nødvendigt i en fusionsproces, at virksomheden har interne forretningsgange, som kan sikre, at samtlige oplysninger, som kan være relevante i besvarelsen, bliver kommunikeret korrekt og hurtigt til teamet, som håndterer fusionen. Fusionsteamet kan herefter vurdere, om oplysningerne skal indgå i besvarelsen sammen med den rådgiver, som står for dialogen med myndighederne.
 
Forbuddet mod at afgive urigtige og vildledende oplysninger til konkurrencemyndighederne gælder ikke kun i fusionssager. Oplysningspligten er derfor også relevant i forbindelse med anden dialog, som virksomhederne har med konkurrencemyndighederne. 

kontakt

Andreas Christensen

Partner

Marie Løvbjerg

Advokat

Mia Anne Gantzhorn

Advokat