EU-Domstolen kom med den længe ventede dom i Coty-sagen den 6. december 2017. Dommen fastslår, at kosmetikproducenten Coty's forhandlerforbud mod internetsalg gennem tredjeparter som Ebay og Amazon, ikke var ulovligt. Emnet optager mange virksomheder og nationale konkurrencemyndigheder, og med dommen er der opnået mere klarhed over retsstillingen på området – især for high-end brands.

Dommen i Coty-sagen følger i kølvandet på en række lignende sager i Tyskland, Holland og Frankrig. De nationale instanser i henholdsvis Holland og Tyskland har eksempelvis taget stilling til eller har verserende sager om, hvorvidt producenter af sportsudstyr – Nike, ASICS og Deuter Sport – kan forbyde forhandlerne i et selektivt distributionssystem at sælge produkterne via tredjeparters onlineplatforme. Derudover har den franske højesteret i en sag om den franske kosmetikproducent Caudalie statueret, at det ikke var bevist, at et forbud mod salg på tredjeparters online markedsplatforme udgjorde en alvorlig konkurrencebegrænsning.

Sagen kort

EU-Domstolens præjudicielle dom i Coty-sagen (C-230/16) handler om en tvist mellem Coty Germany og en autoriseret forhandler i deres selektive distributionssystem. Coty er en international leverandør af luksuskosmetik, som blandt andet forhandles i Tyskland. Coty's selektive distributionssystem indeholder et forbud mod at bruge et andet virksomhedsnavn end forhandlerens eget og et forbud mod salg gennem uautoriserede tredjeparter. Det betyder, at forhandlerne ikke kan sælge Coty's produkter på tredjeparters onlineplatforme. Coty-forhandlere har derimod adgang til at sælge produkterne på internettet, når det sker via forhandlernes egne hjemmesider og produkternes luksuriøse karakter bevares.

Kan selektive distributionssystemer lovligt begrænse salg på tredjepartsplatforme?

Domstolen fastslår overordnet, at et forbud mod salg på tredjeparters onlineplatforme i et selektivt distributionssystem for luksusvarer, ikke er i strid med TEUF art. 101, når aftalebestemmelsen:

  1. har til formål at bevare aftaleprodukternes luksuriøse image,
  2. er fastsat ens for alle potentielle forhandlere og anvendes uden forskelsbehandling, og
  3. er begrundet i produktets karakteristika og dermed er nødvendig i forhold til det forfulgte formål.


Domstolen gentager her de kriterier, der er fastlagt i retspraksis for selektive distributionssystemer, som oprettes for at sikre varernes kvalitet eller den korrekte anvendelse. Det vil sige, at et forbud mod salg på tredjeparters onlineplatforme først og fremmest skal leve op til de almindelige kriterier for selektiv distribution. Domstolen fastslår også generelt, at produkters luksuriøse image kan være et kvalitetsparameter, som kan begrunde et selektivt distributionssystem, hvor der opstilles kvalitetskriterier for salg af disse varer.

I forhold til Coty's forhandlerforbud mod brug af onlineplatforme lægger Domstolen blandt andet vægt på, at leverandøren ikke har mulighed for at kontrollere kvalitetsbetingelserne for salg og markedsføring, hvis varerne sælges via platforme, som ikke tilhører forhandleren. Derfor er der risiko for, at varernes luksuriøse image skades.

Domstolen konkluderer, at et forbud mod salg via tredjeparters onlineplatforme i et selektivt distributionssystem for luksuriøse varer er forenelig med TEUF art. 101, men at forbuddet skal undergå samme vurdering som andre kriterier i et selektivt distributionssystem. Det betyder blandt andet, at forbuddet skal være nødvendigt for at bevare det luksuriøse image, og at det skal anvendes uden forskelsbehandling mellem forhandlerne.

Er forbuddet en alvorlig konkurrencebegrænsning eller gruppefritaget?

Domstolen tager endvidere stilling til, om et forbud mod salg på onlineplatforme er fritaget efter gruppefritagelsen for vertikale aftaler. Det betyder, at forbuddet ikke er omfattet af konkurrencereglerne, hvis parternes markedsandele ikke overstiger 30 % som beskrevet i gruppefritagelsen. Domstolen vurderer, om forbuddet er en alvorlig konkurrencebegrænsning, hvilket betyder, at gruppefritagelsen ikke kan bruges.  

Domstolen fastslår, at forbuddet ikke er et generelt forbud mod internetsalg. Domstolen påpeger, at de autoriserede Coty-forhandlere kan sælge på internettet via egne hjemmesider eller via tredjeparter, som ikke er synlige for kunderne. Hertil kommer, at Coty-forhandlerne under visse betingelser har adgang til at reklamere på tredjeparters onlineplatforme og bruge onlinesøgemaskiner til reklame, så kunderne kan finde forhandleres tilbud på internettet.

Domstolen konkluderer ud fra denne betragtning, at: "Under disse omstændigheder udgør et forbud som det i hovedsagen omhandlede, selv om det begrænser en særlig form for salg på internettet, ikke en begrænsning af forhandlerens kundegruppe […] eller forhandleres passive salg til slutbrugere […]".

Domstolen fastslår hermed, at et forbud mod salg via tredjeparters onlineplatforme i et selektivt distributionssystem for luksusvarer ikke er en alvorlig konkurrencebegrænsning. Aftalebestemmelsen er derfor som udgangspunkt beskyttet efter gruppefritagelsen, hvis markedsandelstærsklen på 30 % ikke er overskredet, og hvis aftalen ikke indeholder andre alvorlige konkurrencebegrænsninger.

Dommens praktiske betydning

I Coty-sagen fastslår Domstolen, at et forbud mod salg via onlineplatforme som Amazon og Ebay lovligt kan indgå i et selektivt distributionssystem for luksusvarer. Domstolen statuerer tilsvarende, at forbuddet ikke er en alvorlig konkurrencebegrænsning. Leverandører af luksuriøse produkter kan altså bruge dommen, hvis de vil indføre et sådan forbud i et selektivt distributionssystem.

Selvom dommen kun giver generelle retningslinjer for selektive distributionssystemer for luksusvarer, så må den også forventes at blive anvendt af andre med et forhandlernetværk. Især i sager hvor aftaleparterne ikke overskrider markedsandelstærsklen på 30 % i den vertikale gruppefritagelse. Forhandlerne skal dog kunne godtgøre konkret, at de produktegenskaber som ønskes beskyttet berettiger en begrænsning af salg via online platforme.

Dommen i Coty-sagen er på linje med Kommissionens sektorundersøgelse af e-handlen fra maj 2017. Kommissionen konkluderede her – med forbehold for afgørelsen i Coty – at et forbud mod salg via online markedsplatforme ikke bør anses for en alvorlig konkurrencebegrænsning. Kommissionen har også udtalt, at der med Coty-dommen er opnået større klarhed over retstilstanden for markedsaktører.

Det bliver dog fortsat interessant at se, hvordan dommen vil blive fortolket nationalt, hvor der hidtil har været divergerende holdninger til forbud mod brugen af tredjeparters onlineplatforme. De tyske konkurrencemyndigheder udtalte eksempelvis kort efter dommen, at dommen ikke forventes at få indflydelse på deres verserende sager, og at dommen efter deres opfattelse alene tager sigte på luksusvarer.

kontakt

Andreas Christensen

Partner

Marie Løvbjerg

Advokat

Leah Elkan

Advokatfuldmægtig