Grænserne for, hvornår der skal gives aktindsigt, afklares løbende. Horten har gennemgået den seneste praksis om aktindsigt og giver dig her et sammendrag af de seneste relevante udtalelser på det kommunale område.

Denne nyhed er den seneste i en artikelserie, hvor Horten giver dig en update på den nyeste praksis om aktindsigt. Nederst i artiklen finder du links til de øvrige nyheder med praksisopdateringer.

Husk, at det kommunale tilsyn fra 1. april 2017 overgik til at blive varetaget af Ankestyrelsen. 

OMBUDSMANDEN: AFSLAG PÅ AKTINDSIGT I ÅBNINGSSKRIVELSE FRA EU-KOMMISSIONEN VAR BERETTIGET

I denne sag havde en journalist anmodet Udenrigsministeriet om aktindsigt i en åbningsskrivelse fra Kommissionen om Danmarks gennemførelse af et direktiv om luftkvaliteten og renere luft i Europa med hensyn til grænseværdierne for NO2. 

Udenrigsministeriet behandlede sagen efter reglerne i miljøoplysningsloven og henviste også til bestemmelser i to forordninger (forordning nr. 1049/2001 og forordning nr. 1367/2006) og praksis fra EU-Domstolen. 

Efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, skulle ministeriet foretage en konkret afvejning af modstående interesser. For udlevering talte offentlighedens og journalistens væsentlige interesse i at få aktindsigt og dermed få udleveret så mange oplysninger fra sagen som muligt. For afslag talte, at myndighederne efter § 13, stk. 1, nr. 2, i offentlighedsloven fra 1985 (nu § 32, stk. 1) kan begrænse retten til aktindsigt af hensyn til Danmarks udenrigspolitiske interesser mv. 

Udenrigsministeriet lagde vægt på, at det omhandlede dokument var omfattet af en tavshedsbestemmelse i art. 4, stk. 2, 3. led, i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i bl.a. Kommissionens dokumenter. Ministeriet anførte også, at der gælder en generel formodning for, at der i forbindelse med aktindsigt hos EU-institutionerne i igangværende traktatkrænkelsessager foreligger sådanne hensyn, at dokumenterne kan undtages fra aktindsigt, og at Kommissionen i praksis – også for så vidt angår miljøoplysninger - modsætter sig udbredelse af åbningsskrivelser i verserende sager.

Efter ombudsmandens opfattelse var der ikke grundlag for at kritisere, at ministeriet havde fundet, at de hensyn, som ligger bag miljøoplysningslovens § 13, stk. 1, nr. 2, vejede tungere end offentlighedens interesse i at se åbningsskrivelsen i en verserende sag. 

I sagen havde Udenrigsministeriet også overvejet, om åbningsskrivelsen kunne udleveres efter princippet om meroffentlighed i offentlighedslovens § 14 samt i den tidligere offentlighedslovs § 4, stk. 1, 2 pkt., men fandt ikke grundlag herfor. 

Ombudsmanden fandt hverken grundlag for at kritisere afgørelsen om afslag på aktindsigt, eller at oplysningerne ikke var udleveret efter meroffentlighedsprincippet. 

Læs ombudsmandens udtalelse af 1. februar 2017 her

OMBUDSMANDEN: AFSLAG PÅ AKTINDSIGT I DOKUMENT FRA 1997 VAR IKKE BERETTIGET

Sagen vedrører en klage over Sundheds- og Ældreministeriet afslag på aktindsigt i en udtalelse, som Sundhedsstyrelsen afgav til det daværende Sundhedsministerium den 4. februar 1997. Udtalelsen var afgivet som et bidrag til Sundhedsministeriets besvarelse af et folketingsspørgsmål om retstilstanden for omskæring af drenge. 

Ministeriet havde afvist aktindsigtsanmodningen med henvisning til offentlighedslovens § 23 om interne dokumenter og den såkaldte "ministerbetjeningsregel" i offentlighedslovens § 24. 

I klagen var det gjort gældende, at dokumentet havde mistet sin interne karakter, da Sundhedsstyrelsens udtalelse senere var blevet afgivet til udenforstående i 1999, da udtalelsen var sendt til bl.a. de norske myndigheder. Ministeriet kunne dog ikke konstatere, om Sundhedsstyrelsens udtalelse af 4. februar 1997 var identisk med det bilag, som var sendt med brevet fra 1999. 

Ombudsmanden var enig i, at dokumentet som udgangspunkt var udvekslet som led i ministerbetjening, og at dokumentet i så fald ikke var omfattet af retten til aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 24, stk. 1, nr. 1. 

Ombudsmanden anførte dog, at en myndighed i medfør af officialprincippet har ansvaret for, at sagen oplyses i tilstrækkeligt omfang, inden der træffes afgørelse i sagen. Ifølge ombudsmanden burde ministeriet derfor f.eks. have rettet henvendelse til de norske myndigheder, der fik tilsendt bilaget til brevet i 1999, for at få afklaret, om dokumentet var vedlagt brevet og dermed havde mistet sin interne karakter.

På den baggrund henstillede ombudsmanden til, at ministeriet genoptog sagen for at undersøge den yderligere og træffe fornyet afgørelse om retten til aktindsigt i udtalelsen. Ombudsmanden anmodede endvidere ministeriet om at overveje spørgsmålet om aktindsigt efter princippet om meroffentlighed, jf. offentlighedslovens § 14, på ny.

Læs ombudsmandens udtalelse af 16. marts 2017 her

STATSFORVALTNINGEN: AFSLAG PÅ AKTINDSIGT I SAGER OM DØDSFALD I FORBINDELSE MED UTILSIGTEDE HÆNDELSER VAR IKKE BERETTIGET 

I denne sag havde en journalist anmodet om aktindsigt i "de sager om dødsfald i forbindelse med utilsigtede hændelser i Ringkøbing-Skjern Kommune, som [blev] registreret i årene 2010-2015." Kommunen havde afvist aktindsigtsanmodningen med henvisning til offentlighedslovens § 11, da de omhandlede data ikke var registreret i kommunens databaser, men derimod i en database, der hørte under Styrelsen for Patientsikkerhed.

Efter Statsforvaltningens opfattelse var kommunens afgørelse ikke i overensstemmelse med offentlighedslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., hvorefter sager om aktindsigt afgøres af den myndighed, der har dokumentet i sin besiddelse. Ved aktindsigtsanmodning i dokumenter, der ikke indgår i en afgørelsessag, skal den myndighed, som har dokumentet i sin besiddelse, og som modtager anmodningen, således træffe afgørelsen om aktindsigt. Omvendt er det den myndighed, som har kompetence til at træffe afgørelse i (hoved)sagen, der også skal træffe afgørelse om aktindsigt, når der anmodes om aktindsigt i dokumenter, der indgår i en afgørelsessag. 

Statsforvaltningen lagde vægt på, at kommunen havde modtaget aktindsigtsanmodningen, at der ikke var tale om oplysninger, som indgik i en afgørelsessag hos Styrelsen for Patientsikkerhed, og at oplysningerne var modtaget, registreret og analyseret i kommunen i henhold til sundhedslovens § 198, stk. 1. 

Kommunen havde derfor pligt til at behandle aktindsigtsanmodningen, også selv om oplysningerne rent fysisk måtte være opbevaret i en database, som var stillet til rådighed af Styrelsen for Patientsikkerhed. 

På den baggrund anmodede Statsforvaltningen Ringkøbing-Skjern Kommune om at genoptage sagen og tage fornyet stilling til aktindsigtsanmodningen. 

Læs Statsforvaltningens udtalelse af 21. marts 2017 her

OMBUDSMANDEN: AFSLAG PÅ AKTINDSIGT I ET VIRKSOMHEDSNAVN SAMT AFSLAG PÅ AKTINDSIGT SOM FØLGE AF KRITISK JOURNALISTIK VAR IKKE BERETTIGET 

I denne sag havde en journalist anmodet Erhvervsstyrelsen om aktindsigt i styrelsens tilladelser til eksport af overvågningsteknologi i en nærmere angivet periode. Styrelsen imødekom aktindsigtsanmodningen, men undtog dog en række oplysninger med henvisning til offentlighedslovens § 30, nr. 2, om undtagelse af bl.a. oplysninger om drifts- og forretningsforhold. Efter styrelsens opfattelse ville udlevering af disse oplysninger indebære en nærliggende risiko for, at virksomhederne blev påført et økonomisk tab. 

Erhvervsministeriet tiltrådte senere afgørelsen og henviste supplerende til, at journalisten tidligere havde skrevet kritiske artikler om eksport af overvågningsteknologi. 

Afslag på aktindsigt i et virksomhedsnavn efter offentlighedslovens § 30, nr. 2

For at afslå en aktindsigtsanmodning efter offentlighedslovens § 30, nr. 2, skal myndigheden foretage en konkret vurdering, der falder i to led: Som det første skal myndigheden vurdere, om der er tale om oplysninger vedrørende forretningsforhold mv. Dernæst skal myndigheden vurdere, om aktindsigt i oplysningerne vil indebære en nærliggende risiko for, at der – typisk af konkurrencemæssige årsager – påføres den pågældende person eller virksomhed økonomisk skade af betydning. Hvis en virksomhed har givet udtryk for, at udlevering vil medføre konkrete skadevirkninger og begrunder dette, gælder der en formodningsregel. Formodningsreglen indebærer, at myndigheden som udgangspunkt ikke behøver yderligere dokumentation for, at betingelserne for at begrænse aktindsigt efter offentlighedslovens § 30, nr. 2, er opfyldt. 

Ombudsmanden var enig i, at oplysningerne samlet set gav et billede af, hvilke eksportmarkeder virksomhederne opererede på med de omhandlende produkter. Ombudsmanden understregede i den forbindelse også, at begrebet "drifts- eller forretningsforhold" ikke skal fortolkes snævert. 

Den ene af virksomhederne anmodede specifikt om, at bl.a. virksomhedens navn blev undtaget fra aktindsigt. Virksomheden begrundede dette med, at der var tale om en forretningsfølsom oplysning, og at en offentliggørelse af navnet kunne ødelægge virksomhedens omdømme. På den baggrund blev virksomhedens navn undtaget efter offentlighedslovens § 30, nr. 2. 

Ombudsmanden fandt ikke, at virksomhedens navn kunne undtages fra aktindsigt. Myndighedernes begrundelse for at undtage oplysningen om virksomhedens havde bygget på to hovedhensyn: For det første fandt myndighederne, at omtale af virksomhedens navn i sammenhæng med mulige producenter kunne skade virksomhedens omdømme og dermed føre til tab af bl.a. ordrer. For det andet fandt myndighederne, at omtale af virksomhedens navn i sammenhæng med øvrige oplysninger i eksporttilladelsen ville kunne udnyttes i konkurrencemæssigt øjemed med økonomisk tab til følge. Ombudsmanden havde "vanskeligt ved at følge dette argument" og anførte, at risikoen for, at aktindsigt i virksomhedens navn ville medføre misbrug eller misforståelse, som udgangspunkt ikke kan tillægges betydning ved myndighedernes stillingtagen til aktindsigtsanmodninger. Han var derfor ikke enig i, at myndighedernes begrundelse kunne anvendes til at tilbageholde oplysningen om navnet på den ene af de to berørte virksomheder. 

Sagen illustrerer, at der skal være en vis forbindelse mellem myndighedens argumenter for at undtage oplysninger, og risikoen for at virksomheden vil blive påført et økonomisk tab, før undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 30, nr. 2, kan anvendes. 

Erhvervsstyrelsen meddelte efterfølgende aktindsigt i navnet på virksomheden. 

Afslag på aktindsigt som følge af kritisk journalistik 

Ministeriet havde i afslaget endvidere anført, at det medie, journalisten arbejdede for, tidligere havde bragt kritiske artikler om eksport af den type produkter, som eksporttilladelserne vedrører. Efter journalistens opfattelse indebar dette, at ministeriet havde anvendt de kritiske artikler som argument for, at offentlighedslovens § 30, nr. 2, i det konkrete tilfælde finder anvendelse. 
Journalisten fandt, at ministeriets bemærkning var et angreb på pressefriheden, og journalisten klagede derfor til ombudsmanden over begrundelsen. 

Erhvervsministeriet anførte, at der alene var tale om en uhensigtsmæssig formulering. Efter ombudsmandens opfattelse var en sådan formulering "meget beklagelig".

Ombudsmanden understregede i en efterfølgende pressemeddelelse om sagen, at ét af de grundlæggende formål med offentlighedsloven er at understøtte mediernes formidling af informationer til offentligheden, jf. offentlighedslovens § 1, nr. 4. Ombudsmanden udtalte derfor: "Det siger derfor næsten sig selv, at det ikke vil være sagligt at afslå aktindsigt ud fra en formodning om, at oplysningerne vil blive brugt til kritisk journalistik.” Du kan læse pressemeddelelsen af den 6. april 2017 her

Læs ombudsmandens udtalelse af 5. april 2017 her.  

OMBUDSMANDEN: AFSLAG PÅ AKTINDSIGT I EKSTERN EVALUERINGSRAPPORT VAR IKKE BERETTIGET  

I denne sag havde en journalist anmodet DTU om aktindsigt i en ekstern evalueringsrapport, der indeholdt en kritisk vurdering af forskningskvaliteten på DTU Transport. 

DTU havde afvist aktindsigtsanmodningen med henvisning til generalklausulen i offentlighedslovens § 33, nr. 5, hvorefter aktindsigt kan afslås, hvis hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Ifølge offentlighedslovens forarbejder har bestemmelsen et snævert anvendelsesområde og kan kun anvendes, hvor hemmeligholdelse er klart påkrævet. 

DTU kaldte evalueringsrapporten for "intern", da den var udarbejdet til brug for DTU's ledelse. DTU fandt også, at offentliggørelse af rapporten ville mindske universitetets mulighed for fremadrettet at få kritisk faglig evaluering af sin forskning, da eksterne forskere ikke kunne forventes at ville påtage sig lignende opgaver i fremtiden, hvis deres konklusioner kunne blive offentligt kendte. 

Efter ombudsmandens opfattelse kunne aktindsigtsanmodningen ikke afslås med henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 5, da DTU's vurdering ikke var tilstrækkeligt underbygget. Ombudsmanden henstillede derfor, at DTU genoptog sagen. Journalisten fik efterfølgende aktindsigt i hele evalueringsrapporten. 

Læs ombudsmandens udtalelse af 4. maj 2017 her

Som nævnt ovenfor er dette den seneste nyhed, hvor Horten giver dig en opdatering på den seneste praksis på aktindsigtsområdet. Horten har lavet lignende nyheder i april, januar og november 2016.

kontakt

Rikke Søgaard Berth

Partner

Line Markert

Partner

Payam Samarghandi

Advokatfuldmægtig