Ny hvidvasklov træder snart i kraft

Den nye hvidvasklov, der netop er blevet vedtaget, træder i kraft den 26. juni 2017. Med loven følger en række ændringer af de nugældende regler, herunder navnlig, at reguleringen går fra en regelbaseret til en risikobaseret tilgang. Derudover underlægges valutavekslingsvirksomheder tilladelseskrav, mens danske politisk eksponerede personer fremadrettet også omfattes af hvidvasklovens regler om særlige foranstaltninger over for politisk eksponerede personer (PEP).

Loven implementerer de seneste internationale standarder fra Financial Action Task Force (FATF) fra 2012 og de sidste dele af det 4. hvidvaskdirektiv (AMLD 4). Formålet med den nye hvidvasklov og AMLD 4 er at styrke indsatsen mod, at kriminelle misbruger danske virksomheder og det finansielle system til hvidvask af penge og terrorfinansiering. Endvidere er formålet at sikre tilliden til det finansielle system.

Hvad skal du gøre, inden den nye hvidvasklov træder i kraft?

Har din virksomhed hidtil været omfattet af hvidvaskreglerne, vil den også være det efter de nye regler. I faktaboksen kan du se, hvilke virksomheder, der er omfattet.

Virksomheder underlagt hvidvaskloven skal foretage gennemgang af virksomhedens interne forretningsgange -og politikker, der skal opdateres i overensstemmelse med den nye hvidvasklov. Det er således afgørende, at virksomheder underlagt hvidvaskloven foretager et compliance-tjek af forretningsgange og –politikker.

Væsentlige ændringer – nye pligter

Den nye hvidvasklov opdaterer enkelte centrale bestemmelser og implementerer samtidigt nye foranstaltninger i indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering. Væsentlige ændringer er:

  • Generelt ændres reguleringen fra primært at være regelbaseret til mere risikobaseret.
  • Pligt for virksomheder med mere end fem ansatte til at etablere en whistleblower-ordning.
  • Visse virksomheder skal udpege en ansat, der har fuldmagt til at træffe beslutninger på virksomhedens vegne i henhold til bestemte områder af loven.
  • Virksomheder, der i anden lovgivning er forpligtet til at have en compliance-funktion, skal udpege en compliance-ansvarlig på hvidvaskområdet.
  • Ansatte, herunder ledelsen, skal udover undervisning i hvidvaskreglerne modtage undervisning i databeskyttelse.
  • Krav om risikovurdering og risikostyring, hvorefter virksomheder skal identificere og løbende vurdere risikoen for at blive misbrugt. Risikovurdering skal foretages med udgangspunkt i virksomhedens forretningsmodel og omfatte en vurdering af de risici, der er forbundet med kunder, produkter og tjenesteydelser, transaktioner samt leveringskanaler og geografiske områder, hvor forretningsaktiviteterne udøves. Risikovurderingen skal dokumenteres og løbende opdateres.
  • Kundekendskabsprocedurerne skal fremadrettet tage udgangspunkt i virksomhedens risikoprofil, hvorefter at der kan foretages en lempet eller skærpet kundekendskabsprocedure ud fra en risikovurdering af det enkelte kundeforhold. Loven præciserer, at forpligtelsen til at gennemføre kundekendskabsprocedure løber i hele kundeforholdet, herunder skal der gennemføres nye kundekendskabsprocedure med passende intervaller og ved ændringer i kundens forhold.
  • Reglerne for bistand fra tredjemand skærpes.
  • Skærpet krav til kundekendskabsprocedurerne ved grænseoverskridende korrespondentforbindelse og politisk eksponerede personer.
  • Virksomheder skal udarbejde politikker og forretningsgange for screening af virksomhedens medarbejdere.
  • Valutavekslingsvirksomheder underlægges tilladelseskrav.
  • Danske PEP'er omfattes. Definitionen af en politisk eksponeret person udvides fra at omfatte politisk eksponerede personer med bopæl i udlandet til også at omfatte politisk eksponerede personer med bopæl her i landet, medlemmer af politiske partiers styrende organer og personer med ledende stillinger i internationale organisationer, hvilket vil omfatte ministre, folketingsmedlemmer, nationalbankdirektøren og højesteretsdommere og deres nærmeste familie
  • Spiludbydere omfattes af loven. Spillemyndigheden bemyndiges som tilsynsmyndighed.

Med overgangen til en risikobaseret tilgang, skal virksomheders foranstaltninger mod hvidvask og terrorfinansiering fokusere på områder med øget risiko, og fokus skal flyttes fra områder med begrænset risiko, selv om lovens krav også gælder her. Den risikobaserede tilgang giver et mere fleksibelt system, der giver virksomhederne mulighed for at fokusere indsatsen mod de egentlige risikoområder. Virksomheder skal herefter vurdere, om de enkelte kundeforhold kan kategoriseres som henholdsvis begrænset, almindelig eller øget risiko. Det overlades således til erhvervslivet selv at identificere og håndtere risici, så virksomhederne har mulighed for at prioritere ressourcer til områder med øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Virksomhedernes pligt til at identificere og løbende vurdere risikoen for at blive misbrugt følger i princippet også af den gamle hvidvasklov, men kravene er nu udvidet og langt mere detaljerede. Som noget nyt skal den overordnede risikovurdering for virksomheden også ”dokumenteres”. Risikovurderingen skal ikke blot baseres på virksomhedens egen opfattelse, men skal være underbygget af eksterne kilder, som eksempelvis SØIK’s og Europa-Kommissionens risikovurderinger.

Det understreges endvidere i lovbemærkningerne, at virksomheders politikker, procedurer og kontroller skal være udarbejdet til brug for den enkelte virksomhed og ikke må have generel karakter og for eksempel være udarbejdet af en brancheorganisation. 

Særligt for spiludbydere

Spiludbydere omfattes direkte af den nye hvidvasklov. Skatteministeren får dog bemyndigelse til at fastsætte undtagelser på spilområdet, hvor der vurderes at være en lav risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme. Kasinoer kan dog ikke undtages.

Spiludbydere har været genstand for en del diskussion og høringer undervejs i Folketingets behandling af den nye hvidvasklov. Det oprindelige lovforslag lagde op til, at udenlandske spiludbydere ville kunne operere i Danmark uden at være omfattet af den danske hvidvasklov eller Spillemyndighedens tilsyn. Dette er dog blevet ændret i løbet af Folketingets behandling. Alle udbydere af spil, som har tilladelse til at udbyde spil her i landet, vil således være omfattet af både den danske spillelovgivning og hvidvasklovgivning for spil udbudt her i landet, idet disse udbydere skal anses for at være etableret her i landet. Dermed vil udenlandske udbydere, der skal have en tilladelse til udbyde spil i Danmark f.eks. via en spilterminal, også være omfattet af den danske regulering.

Den nye hvidvasklov medfører, at spiludbydere skal gennemføre kundekendskabsprocedurer, hvis dette ikke allerede er gennemført i forbindelse med oprettelsen af en forretningsforbindelse, når transaktionen eller transaktionerne samlet svarer til mindst 2.000 euro. Det er dog først i det øjeblik, at det samlede beløb svarer til mindst 2.000 euro, at kravet indtræder.

Hvidvaskloven i hovedtræk

Virksomheder, der til dagligt håndterer pengeoverførsler og andre finansielle transaktioner, har pligt til at deltage i indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering ved at gennemføre foranstaltninger for at forhindre, at de misbruges til hvidvask og terrorfinansiering.

Kort sagt skal virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven, kende deres kunder og disses formål med forretningsforbindelsen. For at sikre, at virksomhederne kender deres kunder, skal virksomhederne ved oprettelsen af en forretningsforbindelse gennemføre faste kundekendskabsprocedurer.  Kundekendskabsprocedurer indebærer, at virksomhederne skal indhente og kontrollere identitetsoplysninger for fysiske personer og reelle ejere samt klarlægge en juridisk persons ejer- og kontrolstruktur. Virksomhederne skal endvidere indhente oplysninger om kundens formål med forretningsforbindelsen og det tilsigtede omfang heraf. Oplysningerne skal ud fra en risikovurdering opdateres med passende intervaller.

Virksomhederne skal løbende være opmærksom på og overvåge forretningsforbindelsen. Hvis virksomheden får mistanke om, at en kundes transaktion eller henvendelse har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, skal virksomheden straks undersøge forholdet nærmere. En mistanke kan eksempelvis opstå, hvis kunden udviser en usædvanlig adfærd, eller hvis en transaktion eller transaktionsmønstret er usædvanligt set i forhold til den pågældende kunde eller kundetypen. Hvis virksomheden ikke kan afkræfte mistanken, skal SØIK underrettes herom.

kontakt

Birgitte Frølund

Partner

Jannick Kofoed Mortensen

Erhvervsjuridisk fuldmægtig