Energistyrelsen har netop offentliggjort en ny vejledning om fastsættelse af takster. Den afløser den tidligere vejledning fra 2014. Vejledningen er opdateret på baggrund af ændringerne i vandsektorreguleringen og de mange tilpasninger af vandforsyningsloven i marts 2016.

I oktober skrev vi om, at vejledningen var i høring, og nu er den her.

Blandt andet er det nu nærmere beskrevet, hvordan man kan differentiere anlægs- og driftsbidraget, og så er afsnittet om godkendelse af taksterne blevet tilpasset de ændrede regler herom. Udgangspunktet er nu, at alle kommuner, hvor der leveres vand fra en almen vandforsyning, skal godkende taksterne Det kan dog aftales mellem kommunerne, at kun den ene kommune, f.eks. den kommune hvor vandforsyningen er beliggende, skal godkende taksterne.

kontakt

Line Markert

Partner

Rene Frisdahl Jensen

Specialistadvokat