ATP investerer i Copenhagen Airports - overtagelses­tilbud forventes

Copenhagen Airports - noteret på Nasdaq Copenhagen med ticker: KBHL:DC) og den største lufthavnsoperatør i Norden - offentliggjorde 13. september, at ATP, fremtrædende pensionsudbyder og institutionel investor, sammen med eksisterende investor Ontario Teachers' Pension Plan har indgået aftale om køb af en aktiebesiddelse i Copenhagen Airports, der vil give fælles kontrol over 57,7 pct. af alle aktier og stemmer.

Købesummen til sælger af aktiebesiddelsen, Macquarie European Infrastructure Fund III (“MEIF3”), er DKK 9,8 milliarder. Transaktionen er betinget af fusionskontrolgodkendelse. Transaktionen forventes gennemført i Q4 2017.
ATP and OTPP forventer, at transaktionen vil føre til et pligtmæssigt tilbud til alle aktionærer i Copenhagen Airports.  ATP og OTPP estimerer, at tilbudskursen, der vil afhænge af datoen for gennemførelse af aftalen med MEIF3, vil være ca. DKK 5.700 pr. aktie i CPH baseret på en antaget illustrativ gennemførelsesdato midt november 2017. Den endelige tilbudskurs vil bero på den faktiske gennemførelsesdato. Tilbudsdokument og tilbudskursen skal godkendes af Finanstilsynet.

Kursen på DKK 5,700 indebærer en implicit 11 % præmie til lukkekursen på Nasdag Copenhagen den 13. september og en samlet market cap for Copenhagen Airports på DKK 44.7 billion.

Ved offentliggørelse af et tilbudsdokument vil Copenhagen Airports bestyrelse i første halvdel af tilbudsperioden offentliggøre en redegørelse i henhold til § 23 i bekendtgørelse nr. 562 of 2. juni 2014 om overtagelsestilbud med en holdning til det pligtmæssige tilbud.

Horten rådgiver Copenhagen Airports.

kontakt

Henning Aasmul-Olsen

Partner