Skatterådet har i et nyt bindende svar bekræftet, at pengetankreglen alene omfatter aktiver, der ligner de specifikt nævnte aktiver i bestemmelsen, og at den konkrete brug af aktivet er uden betydning. Skatterådet bekræfter dermed, at pengetankreglen også efter ændringen af ordlyden heraf pr. 1. juli 2017 er en objektiv regel.

Med virkning fra 1. juli 2017 blev den såkaldte pengetankregel ændret. Pengetankreglen, som findes i aktieavancebeskatningslovens ("ABL") § 34, definerer, hvornår det er muligt at gennemføre et generationsskifte i et selskab med skattemæssig succession, dvs. uden at der udløses beskatning hos overdrageren, idet erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling. Hvis selskabet anses for en "pengetank", kan generationsskiftet ikke gennemføres med skattemæssig succession.

Før lovændringen i 2017 blev et selskab anset for en pengetank, hvis dets virksomhed i overvejende grad bestod af "udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign.". Ved lovændringen i 2017 blev dette ændret til en mere generisk henvisning til "passiv kapitalanbringelse", som i den nye udformning af ABL § 34 blev defineret som "fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign.".

Ved lovændringen udgik ordene "udlejning af" dermed af bestemmelsen. Såvel før som efter lovændringen skal det vurderes både, om mere end 50% af selskabets indtægter stammer fra pengetanksaktiver ("indtægtskriteriet"), og om mere end 50% af selskabets aktiver består af pengetanksaktiver ("aktivkriteriet").

Den første Skatterådsafgørelse efter lovændringen

Den første afgørelse fra Skatterådet om fortolkningen af den nye bestemmelse i ABL § 34 blev offentliggjort ved afgørelsen SKM2018.113.SR. Afgørelsen handlede konkret om, hvorvidt finansiel leasing af maskiner fra et holdingselskab primært til andre koncernselskaber udgjorde passiv kapitalanbringelse, og dermed gjorde holdingselskabet til et pengetankselskab.

SKATs endelige indstilling til Skatterådet var, at de leasede maskiner ikke kunne sidestilles med fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., og at holdingselskabet derfor ikke udgjorde en pengetank. At den konkrete brug af maskinerne efter omstændighederne kunne anses for en form for passiv aktivitet var derfor uden betydning. Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.

Indeholder den nye pengetankregel en subjektiv vurdering?

En interessant detalje ved afgørelsen er, at SKAT i sin første begrundelse havde anført, at den nye pengetankregel medførte et skift fra en objektiv regel til en regel, hvor det konkret skal vurderes, om det enkelte aktiv er en del af den aktive virksomhed eller udgør passiv kapitalanbringelse, dvs. en subjektiv vurdering. Denne præmis er imidlertid ikke gentaget i SKATs endelige indstilling.

Vores vurdering

Afgørelsen og begrundelsen fremstår korrekt og i overensstemmelse med forarbejderne til lovændringen. Forarbejderne understøtter, at den nye ordlyd ikke er udtryk for en praksisændring, idet det fremgår heraf, at opregningen af pengetankaktiver "tilsvarende efter gældende regler ikke er udtømmende" og at kun "aktiver, der må sidestilles med de udtrykkeligt nævnte aktiver", skal medregnes ved vurderingen af, om der er tale om et pengetankselskab.

Skatterådet bekræfter med afgørelsen i SKM2018.113.SR, at pengetankreglen fortsat er en objektiv regel efter lovændringen pr. 1. juli 2017. Pengetankaktiver skal herefter afgrænses til fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign. samt aktiver, der kan sidestilles hermed. Den konkrete brug af et ikke-pengetankaktiv, kan ikke medføre, at aktivet bliver til et pengetankaktiv.

Den retning, der udstikkes i afgørelsen, vil efter vores vurdering være med til at skabe højere forudsigelighed og sikkerhed for virksomhedsejere, der ønsker at gennemføre et generationsskifte med succession.

kontakt

Niclas Holst Sonne

Partner