Sagen drejede sig om, hvorvidt Coop havde krænket keramiker Kasper Heie Würtz' ophavsrettigheder til et keramikstel og overtrådt markedsføringsloven ved at anvende stellet til anretning af fødevarer i markedsføringsmateriale.
Undtagelse i kraft af en kutyme eller et de minimis-princip
Højesteret kom frem til, at Würtz' keramikstel er ophavsretligt beskyttet. De afviste Coops argument om, at brugen skulle være lovlig som følge af en mere end 40-år lang branchesædvane, hvor brug af genstande er lovlige, når de ikke er velkendte og ikke fungerer som blikfang.
Højesteret afviste argumentet og fastslog, at det kræver stærke holdepunkter for at fastslå eksistensen af en sådan retligt bindende kutyme, der indskrænker ophavsmandens rettigheder.
Coop argumenterede også for, at anvendelsen var berettiget i medfør af et ulovbestemt de minimis-princip, da brugen af keramikstellet havde en underordnet betydning. Højesteret fastslog, at der gælder et de minimis-princip, hvor brug af ophavsretligt beskyttet materiale i kommercielle, markedsføringsmæssige sammenhænge kan tillades som følge af værkets underordnede betydning i sammenhængen. Højesteret fandt imidlertid, at sådan en undtagelse skal fortolkes restriktivt. De kom dog konkret frem til, at keramikstellet i syv af gengivelserne indtog en så uvæsentlig betydning i sammenhængen, at der ikke forelå en krænkelse.
Overtrædelse af markedsføringsloven
Højesteret kom også frem til, at Coop havde overtrådt markedsføringslovens § 3, stk. 1 ved at anvende Würtz' keramik i sin markedsføring uden tilladelse, da Coop dermed skabte en risiko for udvanding af Würtz' brand.
Dommens betydning
Virksomheder bør i fremtiden være ekstra påpasselige, når de anvender brugskunst i deres markedsføring. Højesterets afgørelse giver en smule vejledning, men afgørelsen viser også, at det altid vil bero på en konkret vurdering.
Læs dommen fra Højesteret her: Højesterets dom afsagt tirsdag den 18. december 2018 - sag 171/2017