Til forsiden Juridisk rådgivning til erhvervslivet og den offentlige sektor
Til forsiden English version Kontakt Abonner på nyhedsbrev Print Sitemap
Specialer Personer Karriere Aktuelt Publikationer Om Horten
Søg

Ansættelseskontrakter, personalepolitikker og overenskomster

Omdrejningspunktet for et ansættelsesforhold er naturligvis ansættelseskontrakten mellem virksomheden og arbejdstageren. Ansættelseskontrakten udgør sammen med virksomhedens personalepolitikker og eventuelle kollektive overenskomster en væsentlig forudsætning for at kunne tiltrække, motivere og fastholde kompetente medarbejdere.

Dansk og international erfaring

Horten rådgiver virksomheder og offentlige myndigheder i ansættelsesfasen, under ansættelsesforholdet, og når ansættelsen ophører. Vi har et indgående kendskab til danske og internationale ansættelsesforhold. Vores jurister har derfor en solid erfaring med at udvikle holdbare løsninger til danske virksomheder, der er etableret i udlandet, og udenlandske virksomheder med filial i Danmark.

Vi rådgiver bredt

Horten har solid erfaring med at rådgive virksomheder og offentlige myndigheder om personalepolitikker, ansættelseskontrakter og overenskomster. I samspil med vores klienter udvikler vi løsninger, der er attraktive for både virksomheden og dens medarbejdere.  

Vi rådgiver om: 

  • Både standardiserede ansættelseskontrakter og skræddersyede kontrakter til alle typer medarbejdere
  • Udformning af generelle og specielle personalepolitikker
  • Kontrol- og udviklingsprocedurer
  • Lønpakker med pensionsordninger, incitamentsprogrammer mv.
  • Konkurrencebegrænsninger
  • Beskyttelse af virksomhedens erhvervshemmeligheder - herunder immaterielle rettigheder
  • Opsigelse eller ophævelse af ansættelsesforhold
  • Fratrædelsesordninger, når et ansættelsesforhold slutter

Vi servicerer også arbejdsmarkedsorganisationer og virksomheder i relation til forhandling og fortolkning af kollektive overenskomster samt fører sager herom ved Arbejdsretten.

Kompetent rådgivning om opsigelser

Opsigelse af en eller flere medarbejdere kræver følsomhed, dygtighed og erfaring. Navnlig i forbindelse med virksomhedsoverdragelse, masseafskedigelse, nedlukning mv. er der brug for den erfaring og taktiske viden, vi har oparbejdet igennem årene. Vi tilstræber at minimere de følelsesmæssige og økonomiske omkostninger forbundet med et ansættelsesforholds ophør og udarbejder strategier, der sikrer en tilfredsstillende løsning – gerne for alle parter. Er dette ikke muligt, fører vi sagen i retten eller ved voldgift.

Nyheder
Arrangementer
Horten Philip Heymans Allé 7 Box 191 2900 Hellerup Telefon: 3334 4000 Fax: 3334 4001 mail: info@horten.dk | Disclaimer