EU-ret og internationale retsforhold
EU har indflydelse på stort set alle lovgivningsområder i Danmark. Samtidig vokser globaliseringens indflydelse på virksomhedernes dagligdag. Denne udvikling gælder alle områder – fra etableringsmuligheder og selskabsdannelse, skatteforhold, konkurrenceretlige regler og regulatoriske forhold til håndhævelse af virksomhedens immaterielle rettigheder.
Derfor er Hortens EU-retlige ekspertise en integreret del af enhver rådgivning og sparring. Vi har bred international erfaring og rådgiver dagligt danske og udenlandske klienter om problemstillinger, der er reguleret af EU-lovgivning eller berører andre former for internationale retsforhold.
Som kernen i området rådgiver vi om alle spørgsmål og problemstillinger i relation til ”de fire friheder”; personer, varer og kapitalens frie bevægelighed internt i EU og den fri etableringsret. Vi rådgiver endvidere offentlige myndigheder og virksomheder om anvendelsen af disse bestemmelser samt forståelse og fortolkning af de generelle principper i EU-retten.
Vi skaber kontakt
Vi hjælper virksomheder og offentlige aktører med at rette henvendelser til politikere, ministerier og Europa-parlamentarikere for at præsentere deres behov eller problemstillinger samt for at rette fokus på en konkret situation.
Erfaring med retssager
Vores erfarne specialister fører sager om Danmarks mulige overtrædelser af frihedsrettighederne, både i form af sagsanlæg ved domstolene og i form af henvendelser til danske myndigheder eller Europa-Kommissionen.
Internationale relationer
Gennem de seneste år har vi opbygget en tæt og konstruktiv samarbejdsrelation til det verdensomspændende advokatfirma DLA Piper. Det betyder for det første, at vi hurtigt og effektivt kan servicere vores klienter med rådgivning, der trækker på internationale spidskompetencer inden for alle juridiske områder. For det andet betyder det, at vi har opbygget en betydelig erfaring med internationale sager.