Den offentlige sektor er vokset betydeligt gennem de sidste årtier. Det har skabt behov for udvidelse af den offentlige forvaltning, og dermed er der også sket en udvikling af reguleringen på området – forvaltningsretten.
Hortens offentligretslige specialister rådgiver en lang række kommuner, andre offentlige myndigheder og private om forvaltningsretlige spørgsmål. Vi har bred indsigt og viden på området - både som advokater og som aktører inden for den offentlige forvaltning. Vores rådgivning bygger på mange års erfaring fra behandling af konkrete sager, deltagelse i lovforberedende arbejde i statsadministrationen og undervisning i forvaltningsret.
I sager, hvor vi inddrages allerede på et tidligt tidspunkt i sagen, vejleder vi klienten på et strategisk niveau. Formålet er at forudse og forhindre uhensigtsmæssige problemstillinger. Vi hjælper til at forstå og fortolke betydningen af forvaltningsretlige principper og forvaltningslovens regler og sikrer klientens mulighed for aktindsigt i konkrete sager. Vi rådgiver også i sager, der verserer ved klageinstanser og tilsynsmyndigheder.