Horten har betydelig erfaring med behandling af konkursboer. En partner i vores insolvens-team er fast kurator ved Sø- og Handelsrettens skifteafdeling i København, og alle advokater i teamet har mange års erfaring som likvidator ved tvangsopløsning af selskaber, rekonstruktør under rekonstruktioner og kurator i konkursboer.
Vi bistår under alle former for erhvervsmæssigt relateret formel insolvensbehandling – herunder:
Vi holder os for øje, at vi som kuratorer handler på alle kreditorernes vegne. Vi bestræber os på at gennemføre en så effektiv og hurtig bobehandling som muligt og giver løbende relevant information til kreditorerne om boets status og dividendeudsigterne.
Under bobehandlingen søger vi virksomhedens aktiver realiseret bedst muligt. Vi undersøger, om der er foretaget omstødelige dispositioner op til det økonomiske sammenbrud og fører retssager på konkursboets vegne, såfremt det ikke er muligt at opnå en forligsmæssig løsning. Vi vurderer, om virksomhedens ledelse eller andre rådgivere har handlet ansvarspådragende og eventuelt kan drages til ansvar for det tab, kreditorerne har lidt.