Til forsiden Juridisk rådgivning til erhvervslivet og den offentlige sektor
Til forsiden English version Kontakt Abonner på nyhedsbrev Print Sitemap
Specialer Personer Karriere Aktuelt Publikationer Om Horten
Søg

Kreditorrepræsentation

Allerede ved etablering af udlån er der en række forhold, som långiver bør være opmærksom på for at sikre sit tilgodehavende bedst muligt. Derfor starter Hortens kreditorrepræsentation gerne så tidligt i udlånsforløbet som muligt. Vi rådgiver om mulighederne for en juridisk risikominimering af engagementet og bistår ved etablering af sikkerheder.

Vi tilstræber værdioptimerende løsninger

Når engagementer bliver nødlidende, rådgiver vi om løsninger, der sikrer kreditor størst mulig dækning. Ofte kan den nødlidende virksomheds værdier optimeres ved udenretlige ordninger, hvilket er til fordel for både kreditor og virksomheden. Derfor tilstræber vi løsninger uden formel insolvensbehandling (konkurs).

Vi kender insolvensområdet

Vi sørger for, at kreditor har behørig indflydelse på insolvensbehandlingen og bistår ved realisation af sikkerheder, etablering af afviklingsordninger samt omlægning af finansiering. Vores mangeårige erfaring med behandling af konkursboer har givet os et indgående kendskab til faldgruberne for kreditorer og et solidt netværk blandt de øvrige aktører inden for insolvensområdet.

Rådgivning ved konkurs

Er en konkurs imidlertid den eneste løsning, bistår vi kreditor ved indgivelse af konkursbegæring, med repræsentation i kreditorudvalg og i forbindelse med eventuelle omstødelseskrav. Vi vurderer, om kreditors tab kan reduceres gennem erstatningskrav mod virksomhedens ledelse og rådgivere - herunder revisorer.

Nyheder
Arrangementer
Horten Philip Heymans Allé 7 Box 191 2900 Hellerup Telefon: 3334 4000 Fax: 3334 4001 mail: info@horten.dk | Disclaimer