Markedsføringsret
Alle virksomheder har behov for markedsføring og mange virksomheder oplever markedsføringsretlige problemstillinger, der påvirker virksomhedens forretning og konkurrencefordele. Markedsføringsloven beskytter mod krænkelser af forretningskendetegn og er et godt supplement til den klassiske immaterialretlige beskyttelse af produktefterligninger.
Branchekendskab og forretningsforståelse
Horten rådgiver danske og internationale virksomheder om muligheder og udfordringer indenfor markedsføringslovgivningens rammer – og ikke mindst grænsefladerne til de forskellige områder. Vi har erfaring inden for en række brancher, hvor design spiller en rolle og hvor produktefterligninger er en del af spillet. Vi rådgiver om virksomhedens muligheder med forståelse for og hensyntagen til det forretningsmæssige perspektiv og iværksætter retsforfølgning i tilfælde af krænkelser, når det er nødvendigt.
Specialiseret rådgivning om reklame
Markedsføringsretten regulerer i høj grad virksomheders reklamer:
- Hvornår er en reklame vildledende?
- Må man lave sammenlignende reklame?
- Hvordan er reglerne om præmiekonkurrencer?
I kraft af vores klientsammensætning har vi opbygget en vidtgående specialisering, der sikrer, at vores klienter kan regne med en holdbar og operationel rådgivning. Vores sparring hjælper blandt andet med til, at virksomhedens reklamekampagner og andre markedsføringstiltag ikke ender hos Forbrugerombudsmanden.
Erfaring med e-handel
Reklamering foregår efterhånden i høj grad på internettet og lovgivningen stiller særlige krav til online markedsføring. E-handel og internetkommunikation er også et af vores store ekspertiseområder. Vi rådgiver også om fortolkning, overholdelse og krænkelse af reglerne for spam – uanmodet markedsføring via elektronisk post.