Rekonstruktion af virksomheder
En kriseramt virksomhed kan stadig indeholde økonomisk velfungerende dele, der kan udskilles og leve videre i selvstændig form eller som del af en anden virksomhed. Rekonstruktion af en virksomhed kræver overblik, forretningsmæssig indsigt og hurtig stillingtagen.
Erfaring, kompetencer og indlevelsesevne
Horten har mange års erfaring i at sikre virksomhedens drift via forhandling. Vi bidrager til virksomhedens rekonstruktion med stærke juridiske kompetencer og indlevelse i klientens situation. Vi rådgiver virksomhedens ledelse, kreditorer og andre aktører om, hvordan de bedst navigerer før, under og efter en rekonstruktion.
Rådgivning til den kriseramte virksomhed
Når klienten er den kriseramte virksomhed, rådgiver vi om de strategiske overvejelser, der er forbundet med en rekonstruktion.
Vi hjælper med:
- Kortlægning af virksomhedens økonomiske situation
- Ledelsens pligter og ansvar
- Analyse af virksomhedens muligheder, trusler og udfordringer
- Relationen til virksomhedens ansatte
- Udarbejdelse og implementering af en rekonstruktionsmodel
- Forhandlinger med virksomhedens hovedkreditorer - herunder offentlige myndigheder og banker
Vi har stor erfaring i at udvikle rekonstruktionsmodeller, der indtænker fremtidige udfordringer og repræsenterer den bedst mulige løsning for alle parter.
Rådgivning til virksomhedens kreditorer
Ved kreditorrepræsentation varetager vi kreditors interesser i forbindelse med rekonstruktion af den nødlidende virksomhed. Vi rådgiver om konstruktive løsninger, der sikrer kreditor størst mulig dækning af sine tilgodehavender og samtidig tager hensyn til fremtidige samarbejdsmuligheder.