Til forsiden Juridisk rådgivning til erhvervslivet og den offentlige sektor
Til forsiden English version Kontakt Abonner på nyhedsbrev Print Sitemap
Specialer Personer Karriere Aktuelt Publikationer Om Horten
Søg

Stiftelse af andelsboligforeninger

Helt fra overvejelserne om stiftelse af en andelsboligforening og gennem dens senere liv er der mange forhold, der kræver kvalificeret rådgivning. Horten har gennem mere end fem årtier specialiseret sig i rådgivning om alle aspekter inden for juridiske og økonomiske forhold i såvel kommende som eksisterende andelsboligforeninger. Vi har stiftet mere end 250 andelsboligforeninger - de fleste på baggrund af lejelovens  regler om tilbudspligt til beboerne, når ejendommen sælges, men også en del ved direkte forhandling med ejendommens ejer eller på tvangsauktion.

Bred palet af rådgivningsydelser

Vi rådgiver både beboerne samlet som enkeltvis. I forbindelse med projektsalg bistår vi tillige ejere af ejendomme med stiftelse af andelsboligforeninger. Ofte er den indledende kontakt med en beboerrepræsentation eller en initiativgruppe. Vi har blandt andet stor erfaring med:

  • Indledende undersøgelser og overvejelser
  • Strukturering og fastlæggelse af tidsplan
  • Udarbejdelse af byggeteknisk rapport
  • Indhentning af tilbud fra finansielle aktører, administratorer m.fl.
  • Udarbejdelse af finansierings- og budgetmodeller i samråd med beboerrepræsentation/initiativgruppe
  • Forhandling med ejendommens ejer og repræsentation ved køb på tvangsauktion
  • Udarbejdelse af stiftelsesmateriale, herunder andelsboligforeningens vedtægter
  • Afholdelse af stiftende generalforsamling
  • Løbende ajourføring af vedtægter og andre forhold

Samarbejde med byggetekniske og finansielle rådgivere 

Stiftelse af andelsboligforeninger kræver også ekspertise på andre områder end det rent juridiske. Vi samarbejder med alle anerkendte aktører inden for byggerådgivning og finansiering. Det betyder, at der opnås de bedste priser og vilkår til fordel for den kommende andelsboligforening.

No-cure-no-pay

Vi stifter andelsboligforeninger efter devisen no-cure-no-pay. Der betales således ikke honorar til advokatfirmaet eller øvrige samarbejdspartnere, hvis andelsboligforeningen ikke stiftes og/eller ejendommen købes.

Nyheder
Arrangementer
Horten Philip Heymans Allé 7 Box 191 2900 Hellerup Telefon: 3334 4000 Fax: 3334 4001 mail: info@horten.dk | Disclaimer