Udstationering- og indstationering er et værdifuldt kort for mange virksomheder. En udstationering kan bidrage til optimal udnyttelse af interne spidskompetencer og opbygge relationer til eksterne interessenter, mens indstationering tilfører virksomheden ressourcer og ofte ekspertviden udefra.
Horten rådgiver danske og udenlandske virksomheder om alle juridiske aspekter i relation til udstationering og indstationering – herunder kontrakter, beskatning og pensionsforhold, social sikring samt arbejds- og opholdstilladelser. Vi hjælper med fortolkning og forståelse af de EU-retlige regler samt de bestemmelser, der gælder i den øvrige del af verden. Men vores rådgivning begrænser sig ikke til cross-border udveksling. Vi servicerer også virksomheder, der indgår udstationerings og indstationeringsaftaler med nationale samarbejdspartnere, kunder og klienter.