Arena Fyn i Odense bliver i december 2017 og de kommende to år vært for finalen i verdens største e-sportsturnering, ESL Pro League, i computerspillet Counter-Strike. Horten har bistået Odense Kommune med at fastlægge de retlige rammer for begivenheden.

ESL Pro League-finalerne er Danmarks første store e-sportsbegivenhed. Med værtskabet træder Odense ind i et fint selskab sammen med storbyerne Dallas, São Paolo og London. Finalerne vil foregå den 8.-10. december 2017, hvor verdens 12 bedste Counter-Strike hold vil deltage. Der forventes tusindvis af besøgende, og den samlede præmiesum er på USD 1 mio.

ESL er verdens største e-sportsorganisation, som ejes hovedsageligt af svenske Modern Times Group og tyske Turtle Entertainment GmbH.

Odense Kommunes engagement

Odense Kommune tegner et sponsorat på DKK 2,4 mio. årligt til eventet. Horten har rådgivet Odense Kommune om de juridiske forhold, herunder om hjemmel og strukturering af samarbejdet mellem de involverede parter samt med at udarbejde kontrakter.

Vi har derved bygget på vores specialisering i at rådgive om, hvordan der sikres robuste retlige rammer, når såvel offentlige myndigheder som private laver events. Således har vi tidligere eksempelvis bistået et konsortium af fem kommuner og Erhvervsministeriet i forbindelse med det danske bud på Tour de France i Danmark, og Odense Kommune i forbindelse med kommunens engagement i Tinderbox Festival.

Har du spørgsmål til kommuners støtte til sport og kultur, er du velkommen til at kontakte os og høre mere om vores compliancetjek.

kontakt

Rikke Søgaard Berth

Partner

Emil Spurr Madsen

Advokat