Der er stor forskel på, hvor meget konkurrence kommunerne skaber om deres opgaver, og forskellen er vokset de seneste 10 år. Det viser en undersøgelse, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen netop har udgivet.

De kommuner, der har den højeste grad af konkurrenceudsættelse, konkurrenceudsætter næsten tre gange så meget, som dem, der konkurrenceudsætter mindst. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens konklusioner er samlet i artiklen "Kommunernes arbejde med konkurrenceudsættelse", der blev udgivet den 26. oktober 2017.

Politiske og ydre forhold uden betydning for konkurrenceudsættelsen

Selvom andelen af konkurrenceudsatte opgaver ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse er steget med to procentpoint siden 2011, er der fortsat stor forskel på, hvor meget de enkelte kommuner konkurrenceudsætter. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen konkluderer imidlertid, at hverken geografiske forhold, kommunens størrelse, befolkningstal eller befolkningstæthed har afgørende betydning for konkurrenceudsættelsesgraden. Heller ikke borgmesterens partifarve har afgørende betydning for konkurrenceudsættelsesgraden, viser en undersøgelse lavet af Økonomi- og Indenrigsministeriet fra 2012.

Kommunernes konkrete arbejde med konkurrenceudsættelse

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i sin undersøgelse gennemført en kortlægning af, hvordan kommunerne internt arbejder med konkurrenceudsættelse. Styrelsen har her set på fire forhold:

1.    Udbudspolitikker og udbudsplaner
Undersøgelsen viser, at udbudspolitikker og udbudsplaner kan være styrende for kommunernes overordnede og konkrete planlægning af, hvilke opgaver, der skal i udbud og hvilke opgaver, kommunen selv vil løse. Herudover kan offentligt tilgængelige udbudsplaner skabe bedre konkurrenceforhold, idet leverandørerne bedre kan planlægge og forberede deres tilbudsafgivelse.

2.    Organisering
Organisering af indkøbs- og udbudsafdelinger varierer fra kommune til kommune. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kortlægning peger dog på, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem kommunens grad af konkurrenceudsættelse og kommunens organisering af arbejdet med indkøb og udbud, herunder antallet af kommunale medarbejdere, der arbejder med indkøb og udbud.

3.    Kommunale indkøbsfællesskaber
Kommunale indkøbsfællesskaber anvendes ifølge undersøgelsen primært for at opnå bedre priser, udveksle erfaring og for at lette arbejdsbyrden hos de enkelte kommuner. Indkøbsfællesskaberne udbyder oftest standardvarer og –tjenesteydelser, mens der er ganske få udbud af såkaldte komplekse ydelser, f.eks. velfærdsydelser. En tidligere undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen peger på, at kommunerne rent faktisk opnår væsentlige fordele ved brug af kommunale indkøbsfællesskaber.

4.    Risikovillighed
Til sidst viser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse, at risikovilligheden er lavere på velfærdsopgaver end tekniske opgaver. Generelt har byrådene en lavere risikovillighed end indkøbs- og udbudsafdelingerne. Dette skyldes i høj grad konkurser på velfærdsområdet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse viser dog, at kommunerne, der har været ramt af konkurser, vurderer, at langt hovedparten af konkurserne slet ikke eller kun i mindre grad har medført manglende levering af ydelser til kommunens borgere. Endeligt viser undersøgelsen, at prisniveauet er lavere i de kommuner, der har oplevet en konkurs, samt at tildelingskriteriet ikke har nogen betydning for antallet af konkurser.

Overordnet set viser undersøgelsen, at det er kommunernes interne beslutninger, der har størst indflydelse på konkurrenceudsættelsesgraden. Her er det især offentlige udbudspolitikker og udbudsplaner, samt risikovilligheden og anvendelsen af kommunale indkøbsfællesskaber, der fremmer konkurrenceudsættelsesgraden.

kontakt

Andreas Christensen

Partner

Anne-Sophie Kämpf Svane

Advokat