Som udgangspunkt kan en ordregiver ikke foretage ændringer af grundlæggende elementer i det oprindeligt udsendte udbudsmateriale. I en ny kendelse fra Klagenævnet for Udbud er ordregiveren dog undtagelsesvist berettiget til at ændre den oplyste pointskala for underkriteriet "Pris".

I februar 2017 udbød Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ved udbud med forhandling en tømrerentreprise i forbindelse med et byggeri. Tildelingskriteriet var bedste forhold mellem pris og kvalitet på grundlag af bl.a. underkriteriet "Pris", der vægtede 40 %. Evalueringen af underkriteriet "Pris" ville blive foretaget efter en lineær pointskala med maksimum 5 point, mens evalueringen af de kvalitative underkriterier ville blive foretaget efter en skala fra 1 til 10 point.

Efter forhandlingerne udsendte Ejendomsstyrelsen et revideret udbudsmateriale, hvoraf det fremgik, at den lineære pointskala for underkriteriet "Pris" i stedet for maksimalt 5 point ville få maksimum 10 point, således at der var overensstemmelse med skalaen for de kvalitative underkriterier.

En tilbudsgiver indgav klage til Klagenævnet for Udbud med den begrundelse, at pointskalaen vedrørende underkriteriet "Pris" udgjorde et grundlæggende element, der derfor ikke lovligt kunne ændres, samt at ændringen af pointskalaen medførte, at underkriteriet "Pris" kom til at vægte mere end fastsat. Endelig anførte klager, at det var i strid med gennemsigtighedsprincippet, at tilbuddene blev vurderet relativt efter kriteriet "Pris", men absolut efter de kvalitative underkriterier.

Ændring undtagelsesvist tilladt

På trods af udgangspunktet om at ordregiver er bundet af den offentliggjorte evalueringsmetode, fandt Klagenævnet for Udbud, at ændringen alligevel undtagelsesvist kunne tillades.

Klagenævnet for Udbud anførte i den forbindelse, at det var en forudsætning for ændringen, at der sikres sammenlignelighed mellem de forskellige underkriterier. Ændringen af underkriteriet "Pris" skabte i den pågældende sag overensstemmelse mellem pointskalaerne og havde ikke påvirket konkurrencen.

Klagenævnet for Udbud bemærkede desuden, at ændringen blev oplyst til samtlige tilbudsgivere i god tid inden den endelige frist for afgivelse af tilbud, samt at ændringerne var særligt fremhævet i det reviderede udbudsmateriale.

Påstanden om at det ikke er tilladt at vurdere underkriterierne både relativt og absolut, blev heller ikke taget til følge. Klagenævnet for Udbud anførte i den forbindelse, at en ordregiver frit kan vælge, om tilbuddene skal evalueres relativt i forhold til hinanden på kvalitative kriterier, eller om de skal evalueres i forhold til en absolut skala, så længe den valgte model sikrer, at den fastlagte vægtning af underkriterierne overholdes. Klagenævnet for Udbud fandt ikke grundlag for at antage, at der ikke var sket en overholdelse af vægtningen ved evalueringen.

Læs kendelsen her: Klagenævnet for Udbuds kendelse af 18. april 2018

Kendelsen er et godt eksempel på, at udgangspunktet, om at der ikke må ske ændringer af grundlæggende elementer efter udbudsmaterialets offentliggørelse, i særlige tilfælde kan fraviges. Det er efter Hortens vurdering afgørende, at den pågældende ændring ikke har været egnet til at påvirke nogen virksomheders beslutning om at deltage i udbudsproceduren, samt at konkurrencen mellem tilbudsgiverne ikke fordrejes.

kontakt

Sebastian Greva

Advokatfuldmægtig