Den 20. november 2018 vedtog Folketinget et lovforslag, som blandt andet medfører flere væsentlige ændringer af den nugældende varemærkelov. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Formålet bag ændringerne af varemærkeloven har primært været at implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker.

Overblik over fem af de mest væsentlige ændringer:

  • Grafisk gengivelse af varemærket er ikke længere et krav

    I fremtiden vil det ikke længere være et krav, at et varemærke kan gengives grafisk. Kravet erstattes i stedet af et krav om, at varemærket skal være egnet til at blive gengivet i varemærkeregisteret på en måde, der gør det muligt for de kompetente myndigheder og offentligheden at fastslå den klare og præcise genstand for den beskyttelse, som dets indehaver indrømmes. Ved at fjerne kravet om grafisk gengivelse åbner forslaget op for, at et varemærke, der består af en lyd, kan registreres i varemærkeregisteret ved gengivelse af en lydfil, fremfor eksempelvis et nodebillede.

  • Brugsrettigheder

    Det fremgår af den gældende varemærkelov, at varemærker blandt andet kan stiftes ved ibrugtagning her i landet. Kravene til stiftelse af et varemærke ved ibrugtagning er ikke nærmere defineret i loven, hvorfor en præcisering heraf er fundet hensigtsmæssig. Med forslaget præciseres det derfor, at stiftelse af varemærker ved ibrugtagning er betinget af, at brugen har haft et omfang, der er af mere end lokalt afgrænset karakter. Præciseringen foretages for at afspejle de krav til retsstiftende brug, som er udviklet gennem domstolspraksis og administrativ praksis.

    Ved vurderingen af, om brugen af et tegn er af mere end lokalt afgrænset karakter, skal der foretages en konkret helhedsvurdering, hvor alle relevante faktorer skal tages i betragtning. Det kan blandt andet være den måden, mærket har været anvendt på, karakteren af de varer eller tjenesteydelser det har været anvendt for og omsætningskredsens sammensætning og geografiske udbredelse. Det må forventes, at det vil blive testet nærmere i retspraksis.

  • Præcisering af reglerne om virksomhedsnavnes hindring for registrering af et varemærke

    Den nugældende varemærkelovs § 14, nr. 4 vedrører de såkaldte relative registreringshindringer, som blandt andet omfatter virksomhedsnavne. Det præciseres nu i loven, hvornår et virksomhedsnavn kan udgøre en hindring for registreringen af et varemærke.

    Et virksomhedsnavn vil således alene udgøre en hindring for registrering af et varemærke, hvis virksomhedsnavnet er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og har mere end lokalt afgrænset karakter. Derudover er det en betingelse, at der enten er en risiko for forveksling mellem virksomhedsnavnet og varemærket eller – for så vidt angår velkendte virksomhedsnavne – at tredjemands brug af et varemærke uden rimelig grund vil medføre en utilbørlig udnyttelse af eller skade på virksomhedsnavnets særpræg eller renommé.

  • Mulighed for nærmere begrundede søgningsrapporter

    Patent- og Varemærkestyrelsen udarbejder i dag søgningsrapporter i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om registrering af et varemærke. Af søgningsrapporterne fremgår blandt andet, om der findes ældre varemærkeregistreringer, som det ansøgte varemærke kan være i konflikt med. Den ordning videreføres med den nye varemærkelov, men som noget nyt får ansøgerne mulighed for at anmode Patent- og Varemærkestyrelsen om at udarbejde en nærmere begrundet søgningsrapport mod betaling af et tillægsgebyr. Rapporten vil indeholde en uddybende begrundelse for vurderingen af risikoen for forveksling for hver af de ældre rettigheder, som styrelsen har anført i deres søgningsrapport.

    Ordningen med nærmere begrundede søgningsrapporter vurderes at kunne være særligt relevant for små og mellemstore virksomheder, da de får mulighed for at få en nærmere forklaring på, hvorfor de ældre registrerede rettigheder er nævnt i søgningsrapporten. Formålet er at gøre ansøgeren i stand til at vurdere, hvordan vedkommende bør forholde sig til de fremdragne ældre rettigheder for derved at undgå potentielle bekostelige krænkelsessager. De nærmere begrundede søgningsrapporter er alene af informativ karakter og udgør - ligesom søgningsrapporterne - ikke afgørelser.

  • Harmonisering af strukturen for ansøgningsgebyrer

    Efter den nugældende varemærkelov udgør gebyret for en varemærkeansøgning 2.350 kr. I ansøgningen indgår tre klasser af varer/tjenesteydelser. Hvis ansøgeren ønsker, at varemærket skal omfatte flere klasser, skal vedkommende betale 600 kr. for hver klasse, der overstiger de tre klasser.

    Med den nye varemærkelov bliver strukturen for ansøgningsgebyrer imidlertid harmoniseret, så det er i overensstemmelse med EU-varemærkekontorets. En ansøgning vil herefter som udgangspunkt kun omfatte én vare-/tjenesteydelsesklasse fremfor de nuværende tre klasser.

    Formålet med det er at hindre opfyldning af varemærkeregistret med unødvendigt brede registreringer. Samtidig bevirker ordningen, at ansøgeren tilskyndes til at overveje, hvilket beskyttelsesomfang vedkommende anser for nødvendigt.

    Ansøgningsgebyret udgør fremover 2.000 kr. for én vare-/tjenesteydelsesklasse, mens gebyret for første ekstra klasse vil være på 200 kr. For øvrige ekstra klasser herudover vil gebyret være på 600 kr.

kontakt

Christian Kragelund

Partner

Jens Jakob Bugge

Partner

Rasmus Korsgaard

Advokatfuldmægtig