Skatteministeriet har fremsat lovforslag om indførelse af en aktiesparekonto. Formålet med lovforslaget er at styrke dansk investeringskultur og derved indirekte forbedre danske selskabers erhvervsvilkår. Investering gennem en aktiesparekonto vil for størstedelen af investorerne betyde en lavere avancebeskatning. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Hvad er en aktiesparekonto, og hvordan fungerer den?

Personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens bestemmelser, vil fra januar 2019 have mulighed for at oprette en aktiesparekonto i et pengeinstitut. Aktiesparekontoen skal administreres af den enkelte investors pengeinstitut, og det vil være pengeinstituttets opgave at beregne afkast og indbetale den eventuelle skat fra kontoen til skattemyndighederne. Der pålægges derved ikke en yderligere indberetningspligt på den enkelte investor.

Aktiesparekontoen er en separat konto, hvorigennem investorer har mulighed for at investere i noterede aktier og aktiebaserede investeringsbeviser, og skal således holdes adskilt fra investorens andre investeringsaktiviteter.

Lovforslaget lægger op til en beskatning af afkast på aktiesparekontoen på 17 % Skatten beregnes efter lagerprincippet. Anvendelse af lagerprincippet medfører, at eventuelle værdistigninger beskattes årligt i stedet for, at selve værdistigningen først beskattes, når aktierne afhændes.

Af aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer fremgår, at aktiesparekontoen kan indfases gradvist med et loft på 50.000 kr. pr. person i 2019 voksende til 100.000 kr. i 2020, 150.000 kr. i 2021 og 200.000 kr. i 2022 og frem. Det vil ske på baggrund af en analyse af ordningens anvendelse. Det fremgår endvidere af aftalen, at aftaleparterne hvert år beslutter, om der er grundlag for at gå videre med at forhøje loftet for aktiesparekontoen, første gang i 2019.

Investoren må gerne have flere penge på kontoen end det maksimale indskud, såfremt det overskydende beløb skyldes udbytter og avancer på kontoen.

Beskatning af Investering gennem aktiesparekontoen ctr. investering med frie midler

Med den nye lov vil beskatningsgrundlaget blive opgjort som forskellen mellem værdien af aktiesparekontoen ved indkomstårets slutning og værdien ved indkomstårets begyndelse med fradrag af periodens indskud og med tillæg af periodens udlodninger.

Som beskrevet ovenfor medfører lagerprincippet en fremrykning af beskatningstidspunktet. Konkret betyder det, at hvis investoren har indskudt 50.000 kr. på sin aktiesparekonto, og der ved udgangen af året er sket en værditilvækst på 10 pct., således der er et indestående på 55.000 kr. på aktiesparekontoen, vil investoren blive beskattet med 17 % af værditilvæksten på 5.000 kr. Omvendt hvis der var et værditab på 10 %, således der på aktiesparekontoen nu stod 45.000 kr., vil investoren kunne fremføre dette tab og modregne det i fremtidige års afkast på aktiesparekontoen. Investoren har ligeledes mulighed for at indskyde yderligere 5.000 kr. på sin aktiesparekonto, således at tabet udlignes.

Beskatning efter lagerprincippet står i modsætning til, hvad der gælder for investering med frie midler. Her beskattes man efter realisationsprincippet med 27 % op til en grænse på 54.000 kr. (2019-niveau), hvorefter den overskydende avance beskattes med 42 % (dobbelte beløbsgrænse for samlevende ægtefæller).

Realisationsprincippet medfører i modsætning til lagerprincippet, at skatten udskydes til realiseringen faktisk finder sted.

Hvilke investeringsprodukter omfattes af loven?

Med det nye lovforslag får investorer mulighed for at placere deres midler i noterede aktier samt aktiebaserede investeringsbeviser, således at det også er en mulighed at investere i aktiebaserede ETF'er (Exchange Traded Funds).

I det oprindelige lovforslag var ETF'er undtaget fra de investeringsprodukter, der var omfattet af lovforslaget. Den 26. november 2018 fremsatte Skatteministeriet imidlertid et ændringsforslag til loven. Heraf følger det, at kredsen af foreslåede udbydere af aktiesparekonti udvides til også at omfatte investeringsforeninger. Ændringsforslaget medfører, at investeringsforeningerne skal opfylde en række registrerings- og oplysningskrav, hvilket kan medføre, at udenlandske investeringsforeninger, herunder udbydere af ETF'er, afholder sig fra at markedsføre sig i Danmark.

Horten mener

Beskatning efter lagerprincippet indebærer en likviditetsmæssig risiko for investorer, der så at sige kan blive tvunget til at svare skat med 17 % af penge, de endnu ikke har til deres rådighed, idet beskatningen sker løbende og ikke ved realisering. Det er med andre ord begrænset, hvor stor en fordel der er ved investering gennem aktiesparekontoen for mindre investorer, som typisk vil betale 27 % i skat ved realisation. Anderledes forholder det sig for investorer, der typisk kommer over progressionsgrænsen på 52.900 kr. (2018-niveau) og dermed skal beskattes med 42 % af den overskydende avance. Det vil i disse tilfælde være attraktivt at investere mest muligt gennem aktiesparekontoen.

Særlig attraktivt for mindre investorer er muligheden for at investere gennem investeringsforeninger. Transaktionsomkostningerne, der er forbundet med at handle i enkelte aktier, er imidlertid ofte høje for investorer med begrænsede midler til rådighed, hvorfor disse investorer ofte benytter sig af forskellige investeringsforeninger. Herudover beskattes tab og avance på ETF'er i forvejen efter lagerprincippet som kapitalindkomst – dvs. op til 42 % Ændringsforslaget om at medtage muligheden for investering gennem aktiebaserede ETF'er er derfor særlig attraktiv for mindre investorer.

Afsluttende kan det nævnes, at initiativet er vækstfremmende for dansk erhvervsliv, og Skatteministeriet vurderer, at forslaget vil medføre et mindreprovenu på 110 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

kontakt

Henrik Stig Lauritsen

Partner

Frans Rossen

Partner

Vibe Kongsager Klausen

Advokatfuldmægtig