Højesteret har for nylig afsagt dom i en principiel sag vedrørende opsigelse af en medarbejder ansat i fleksjob. Opsigelsen var begrundet i udløb af fleksjobordningen som følge af, at medarbejderen fyldte 65 år og derved fik ret til folkepension. Højesteret skulle derfor tage stilling til, om opsigelsen var i strid med blandt andet forskelsbehandlingsloven.
I henhold til beskæftigelsesindsatsloven kan tilbud om fleksjob gives til personer, som ikke modtager førtidspension, og som ikke kan opnå eller opretholde beskæftigelse på arbejdsmarkedet på normale vilkår.
I sagen var medarbejderen ansat som funktionær. Fleksjobordningen indebar konkret, at jobbet kunne udføres med passende skånehensyn, herunder en ugentlig fridag og tilpasninger i arbejdsopgaverne. Medarbejderen modtog løn fra arbejdsgiveren for sin 20 timers arbejdsuge og modtog herudover et supplerende løntilskud fra kommunen.
Da muligheden for fortsat ansættelse i fleksjob med tilskud til lønnen fra kommunen bortfaldt i forbindelse med, at medarbejderen fik ret til folkepension, blev medarbejderen opsagt. Medarbejderen lagde herefter sag an blandt andet med påstand om, at opsigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven.
Løntilskud en klar forudsætning for fleksjobansættelsen
Højesteret udtalte indledningsvist, at ansættelsesforholdet og det kommunale tilskud begge var nødvendige elementer for fleksjobordningen og fremhævede i den forbindelse, at det var en klar forudsætning for ansættelsen hos virksomheden, at kommunen ydede løntilskud.
På baggrund af parternes aftale fandt Højesteret, at grundlaget for fortsat ansættelse hos virksomheden bortfaldt, da medarbejderen nåede folkepensionsalderen, og løntilskuddet dermed ophørte.
Ophør af positiv særforanstaltning er ikke ulovlig forskelsbehandling
I forskelsbehandlingsloven er det fastsat, at loven ikke er til hinder for lovgivning, som har til formål at forbedre beskæftigelsesmulighederne for fx personer med en bestemt alder eller handicap.
Henset til det særlige ansættelsesforhold med offentligt tilskud fandt Højesteret, at fleksjobordningen var en beskæftigelsesfremmende foranstaltning, som var tilladt efter forskelsbehandlingsloven. Højesteret udtalte herefter, at ophør af en sådan positiv særforanstaltning som følge af folkepensionsalderens indtræden ikke kunne anses for ulovlig forskelsbehandling.
På denne baggrund fastslog Højesteret, at opsigelsen, der alene var begrundet i fleksjobordningens ophør – og løntilskuddets bortfald – ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven.
Ophør af beskæftigelsesfremmende foranstaltning som opsigelsesgrund
Dommen er interessant, da der tages principiel stilling til spørgsmålet om, hvorvidt en arbejdsgiver kan opsige en medarbejder i fleksjob som følge af, at kommunens løntilskud ophører. Dommen viser, at det som udgangspunkt er sagligt at opsige en medarbejder, hvis opsigelsen skyldes ophøret af en positiv særforanstaltning, fx fleksjob, og dette har været en klar forudsætning for ansættelsesforholdet.
Læs dommen her: Højesterets dom afsagt 17. april 2019