Den kraftige udbygning med vind- og solenergi skaber behov for at kunne lagre og udnytte den grønne strøm, når vinden blæser mere, og solen skinner mere, end der er behov for strøm i Danmark. PtX ser ud til at blive en hjørnesten i løsningen af lagringsproblemet.

Såkaldte PtX-anlæg (Power-to-X) kan forbedre udnyttelsen og lagringsmulighederne for vedvarende strøm. En ny analyse fra Energinet viser, at den slags anlæg kan brede sig allerede i 2020'erne. Analysen udpeger også muligheder og barrierer for udviklingen på PtX-området.

PtX-anlæg virker på den måde, at grøn overskudsstrøm fra vindmøller og solceller via elektrolyse laves til grøn brint eller forædles til andre brændstoffer, f.eks. grøn gas. Begge dele kan så injiceres i naturgasnettet og dér fortrænge den traditionelle, fossile naturgas. PtX-metoden anses for at være en af grundstenene, hvis det fremtidige energisystem skal baseres på vedvarende energi.

STOR EFTERSPØRGSEL PÅ PTX

Ifølge Carsten Vittrup fra Energinets Elsystemansvar har flere aktører givet udtryk for, at de ønsker at etablere PtX-anlæg. Han henviser i den forbindelse tilmeldinger om anlæg i Tyskland samt interesse fra Mærsk og Ørsted.

Det fremgår desuden af Energinets analyse, at der er en stigende international efter-spørgsel efter VE-baserede alternativer til fossilt baserede produkter Til trods for at markedsprisen på VE-brændstof, VE-plast og VE-methanol er højere end på det tilsva-rende fossile produkt, er der en villighed til at betale denne merpris.

Den store efterspørgsel og den teknologiske udvikling betyder ifølge Energinet, at PtX-anlæg allerede kan blive taget i brug i 2020'erne.

kontakt

Søren Hornbæk Svendsen

Partner

René Frisdahl Jensen

Specialistadvokat