Horten har udnævnt to nye specialistadvokater med stærk faglig og forretningsmæssig viden inden for ansættelsesret og immaterialret.

Alle vores specialistadvokater har opbygget stor erfaring, faglighed, brancheindsigt og advokatoriske evner inden for deres specialområde. Denne erfaring kommer vores kunder til gode gennem grundig og målrettet rådgivning, hvor vores specialistadvokater kan drage nytte af stor specialviden.

Kristine Friis Nolsø rådgiver danske og internationale virksomheder, offentlige myndigheder og organisationer om alle aspekter inden for arbejds- og ansættelsesretten både i forholdet mellem virksomheden og den enkelte medarbejder og vedrørende kollektive overenskomster. Hun er specialist i aftaler vedrørende medarbejderes ansættelsesforhold, herunder ansættelseskontrakter og fratrædelsesaftaler samt tvisteløsning.

Christina Johannesen rådgiver generelt inden for immaterialretten med fokus på patent- og varemærkeområdet. Hun har mange års erfaring med behandling af juridiske spørgsmål inden for alle grene af patentretten og særlig ekspertise inden for farma- og medico-området, idet hun igennem de seneste 15 år har arbejdet intensivt med alle aspekter af Life Science & Health Care for såvel danske som internationale klienter.

kontakt

Kristine Friis Nolsø

Specialistadvokat

Christina Andrea Johannesen

Specialistadvokat