Vi har gennemgået den seneste praksis om aktindsigt og giver dig her et sammendrag af de nye relevante udtalelser med særlig fokus på det kommunale område.

Denne nyhed er den seneste i en artikelserie, hvor Horten giver dig en update på den nyeste praksis om aktindsigt. Nederst i artiklen finder du links til vores tidligere nyheder med praksisopdateringer.

Ombudsmanden: Aktindsigt i e-mailkorrespondance om anvisning af kirkebænk til konfirmands far skulle afgøres efter offentlighedsloven

Sagen handlede om aktindsigt i e-mailkorrespondance mellem en sognepræst og en konfirmands mor i forbindelse med datterens konfirmation. Konfirmandens far havde allerede fået delvis aktindsigt i noget af e-mailkorrespondancen, men ønskede fuld eller i hvert fald yderligere aktindsigt i kommunikationen. E-mailkorrespondancen indeholdt bl.a. oplysninger om, hvor konfirmandens far skulle placeres i kirken under konfirmationen.

Ombudsmanden udtalte – i modsætning til Kirkeministeriet, som også havde taget stilling til spørgsmålet – at sognepræstens beslutning om, hvor konfirmandens far skulle sidde i kirken, ikke var en afgørelse i forvaltningslovens forstand, da beslutningen ikke var af overvejende retlig karakter. Anmodningen om aktindsigt skulle derfor have været behandlet efter offentlighedslovens regler, og ikke efter forvaltningslovens regler.

Kirkeministeriet oplyste, at e-mailkorrespondancen også indeholdt oplysninger af såkaldt sjælesørgerisk karakter, som er omfattet af den særlige tavshedspligt i Danske Lov 2-5-20. Efter offentlighedslovens § 35 er pligten til at meddele oplysninger begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov.

Ombudsmanden foretog ikke en nærmere efterprøvelse af, hvilke oplysninger i e-mailkorrespondancen der var omfattet af sognepræstens varetagelse af sjælesorg. Det følger således af ombudsmandslovens § 9, at folkekirken ikke er omfattet af ombudsmandens virksomhed for så vidt angår ”spørgsmål, der direkte eller indirekte vedrører kirkens lære eller forkyndelse”.

Ombudsmanden fandt derfor ikke grundlag for at kritisere Kirkeministeriets afgørelse om afslag på yderligere aktindsigt. Dog fandt ombudsmanden, at Kirkeministeriet forud for behandlingen af aktindsigtsanmodningen burde have indhentet den e-mailkorrespondance, sagen omhandlede. Det fandt ombudsmanden beklageligt, men foretog sig ikke yderligere i sagen.

Læs ombudsmandens udtalelse af 19. september 2018

Ankestyrelsen: Der kan ikke gives afslag på aktindsigt i forretningsoplysninger under henvisning til, at der er indgået en fortrolighedsaftale

Ankestyrelsen har i to sager afvist, at myndigheder kan undtage oplysninger fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 30, nr. 2, med den begrundelse, at der er indgået en fortrolighedsaftale om oplysningerne.

De to sager handlede begge om en anmodning om aktindsigt i dokumenter vedrørende Barack Obamas besøg i Kolding – den ene sag vedrørte Kolding Kommunes afgørelse, den anden Region Syddanmarks afgørelse. I begge sager havde myndighederne undtaget oplysninger fra aktindsigt under henvisning til offentlighedslovens § 30, nr. 2, under henvisning til, at der var indgået en fortrolighedsaftale mellem repræsentanter for Barack Obama og den forening, der havde arrangeret besøget.

Efter offentlighedslovens § 30, nr. 2, kan oplysninger om forretningsforhold mv. undtages fra aktindsigt, hvis offentliggørelse af oplysningerne må antages at indebære en nærliggende risiko for at påføre den pågældende virksomhed økonomisk skade af nogen betydning.

Ankestyrelsen fandt i begge sager, at myndighederne ikke med den anførte begrundelse kunne undtage oplysninger fra aktindsigt. Et diskretionstilsagn i forhold til den aktør, der er indgået kontrakt med, kan således ikke i selv begrunde undtagelse af oplysninger efter offentlighedslovens § 30, nr. 2. Ankestyrelsen bemærkede dog samtidig, at der ikke herved er taget stilling til, om myndighederne med en mere udførlig begrundelse ville kunne undtage de omhandlede oplysninger fra aktindsigt efter bestemmelsen.

Læs Ankestyrelsens udtalelse til Region Syddanmark af 5. september 2018
Læs Ankestyrelsens udtalelse til Kolding Kommune af 2. november 2018

Ombudsmanden: Bestyrelsesreferater fra et selskab var ikke indgået til Nationalbanken

Nationalbanken havde afslået en journalists anmodning om aktindsigt i referater fra bestyrelsesmøder i Bankernes Kontantservice A/S med den begrundelse, at referaterne ikke var indgået til Nationalbanken som myndighed. Dermed var dokumenterne ikke omfattet af retten til aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 7, stk. 1.

Ombudsmanden bemærkede, at referaterne var sendt til nationalbankdirektøren på hans arbejdsmail i Nationalbanken og var journaliseret i Nationalbankens elektroniske journalsystem. Det kunne dog ikke i sig selv føre til, at referaterne måtte anses for indgået til Nationalbanken.

I sin vurdering lagde ombudsmanden vægt på, at materialet var blevet opbevaret adskilt fra Nationalbankens øvrige sager og var underlagt adgangsbegrænsning, samt at materialet ikke indgik i andre sager i Nationalbanken. Ombudsmanden henviste til, at en offentlig ansat, der er udpeget som bestyrelsesmedlem i et selskab, skal have adgang til at få faglig sparring med medarbejdere med særlig fagkyndig viden på sin arbejdsplads, uden at materialet på den baggrund anses for indgået til myndigheden.

Ombudsmanden udtalte derfor, at referaterne fra bestyrelsesmøder i Bankernes Kontantservice A/S ikke kunne anses for indgået til Nationalbanken som myndighed, og at referaterne derfor ikke var omfattet af retten til aktindsigt. Ombudsmanden kunne derfor ikke kritisere Nationalbankens afslag på aktindsigt.

Læs ombudsmandens udtalelse af 6. november 2018

Ankestyrelsen: Aktindsigt i stævning kan ikke afslås med henvisning til, at der ikke er ret til indsigt efter retsplejelovens regler

En journalist anmodede Sorø Kommune om aktindsigt i kommunens stævning i en civil retssag mod et selskab. Kommunen afslog anmodningen om aktindsigt under henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 5. Afslaget var begrundet i, at retsmøderne havde været afholdt bag lukkede døre af hensyn til selskabet, bl.a. fordi den civile sag havde nær tilknytning til strafferetlig efterforskning, og at retten til aktindsigt efter offentlighedsloven ikke omfatter sager inden for strafferetsplejen. Kommunen vurderede, at journalisten ikke ville kunne få aktindsigt i stævningen efter retsplejelovens bestemmelser, og at det måtte betyde, at journalisten heller ikke kunne få aktindsigt efter offentlighedslovens regler pga. beskyttelsen af væsentlige hensyn til private og offentlige interesser.

Ankestyrelsen udtalte, at der i enhver situation skal foretages en konkret vurdering af, om offentlighedslovens § 33, nr. 5, kan begrunde et afslag på aktindsigt. En myndighed kan derfor ikke opstille en generel regel om, at bestemte typer af dokumenter eller oplysninger undtages fra aktindsigt. Retsplejelovens regler kan påberåbes uafhængigt af offentlighedslovens bestemmelser om aktindsigt og omvendt.

Ankestyrelsen anmodede derfor kommunen til at genoptage sagens behandling og træffe en ny afgørelse om aktindsigt.

Læs Ankestyrelsens udtalelse af 21. november her

Ankestyrelsen: Afslag på aktindsigt i miljøoplysninger kan ikke gives med henvisning til offentlighedslovens regler om stort ressourceforbrug

Sagen handlede om en borgers anmodning om aktindsigt i dokumentationen i forbindelse med anlægningsprojektet Ring Øst i Næstved Kommune, herunder etableringen af en faunatunnel der krævede miljøgodkendelse.

Kommunen gav borgeren afslag på aktindsigt med henvisning til offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1, da de vurderede, at behandlingen af anmodningen ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug, der ville overstige 25 timer. Derudover henviste kommunen til, at det ikke var muligt for dem at identificere de pågældende oplysninger på baggrund af borgerens spørgsmål. Kommunen bestred ikke, at der var tale om miljøoplysninger omfattet af miljøoplysningsloven.

Efter Ankestyrelsens opfattelse skal offentlighedsloven anvendes fremfor miljøoplysningsloven i tilfælde, hvor den giver borgeren en videre adgang til aktindsigt. Kommunen gav borgeren afslag på aktindsigt efter offentlighedsloven. Det gav ikke borgeren en bedre retstilling end, hvis anmodningen havde været behandlet korrekt efter miljøoplysningsloven. Derfor kunne kommunen ikke give afslag på aktindsigt med henvisning til offentlighedslovens regler. Derudover fandt Ankestyrelsen det ikke godtgjort, at der kunne meddeles afslag på aktindsigt med henvisning til manglende identifikation af de ønskede oplysninger.

Læs Ankestyrelsens udtalelse af 22. november 2018

Ombudsmanden: Begrebet "miljøoplysninger" omfatter ikke meddelelse af alkoholbevilling

Sagen handlede om en anmodning om aktindsigt i to dokumenter om fornyelse af en alkoholbevilling; dels et dokument udarbejdet til brug for bevillingsnævnets møde om sagen, dels bevillingsnævnets afgørelse i sagen.

Spørgsmålet var, om sagen skulle afgøres efter offentlighedsloven eller miljøoplysningsloven.

Ombudsmanden udtalte, at meddelelse af en alkoholbevilling til et værtshus først og fremmest vedrører erhvervs- og næringsmæssige forhold, men at det er ganske tvivlsomt, om betingelsen "kan påvirke miljøelementer" er opfyldt. Ombudsmanden anførte, at dokumenterne ikke i sig selv vedrører forhold på miljøområdet, men derimod erhvervs- og næringsmæssige forhold, og at foranstaltningen kun indirekte kan have miljømæssig effekt (den afledte effekt af om tilladelsen gives). Ombudsmanden henviste til en udtalelse indhentet fra EU-Kommissionen, hvoraf det fremgår, at der i et tilfælde som dette ikke vil være tale om miljøoplysninger, i hvert fald i det omfang der ikke er fastsat specifikke vilkår mv., der har direkte indvirkning (direct impact) på miljøet.

Ud fra en samlet vurdering var det ombudsmandens opfattelse, at mest taler for, at oplysningerne ikke er miljøoplysninger, da der ikke er tale om foranstaltninger, der kan påvirke miljøelementer. Ankestyrelsen nåede til samme konklusion.

Læs Hortens nyhed om sagen: Oplysninger om meddelelse af alkoholbevilling ikke miljøoplysninger

Andre sager om miljøoplysninger

Spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om miljøoplysninger eller ej, volder ofte udfordringer i praksis. Ankestyrelsen har i januar 2019 offentliggjort to udtalelser, som viser, at aktindsigt i en sag om en kommunes græsningsarealer og i en kommunes interne og eksterne korrespondance vedr. etablering af National Football Center Denmark skulle behandles efter reglerne i miljøoplysningsloven

Læs Ankestyrelsens udtalelse af 17. december om græsningsarealer her
Læs Ankestyrelsens udtalelse af 19. december om National Football Center Denmark her

Ankestyrelsen: Aktindsigt i sager om lovgivning skal afgøres af ressortministeriet

Sagen handlede om en nyhedschefs anmodning om aktindsigt hos Københavns Kommune i bl.a. korrespondance mellem kommunen og hhv. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Erhvervsministeriet og By og Havn om etableringen af Lynetteholmen og en Østlig Ringvej/Havnetunnel. Kommunen behandlede anmodningen efter miljøoplysningsloven og gav journalisten delvist afslag på aktindsigt med den begrundelse, at dokumenterne indgik i den samlede sag om oprettelse af Lynetteholmen, at der derfor var tale om en sag om lovgivning, der kan undtages fra aktindsigt efter den tidligere offentlighedslovs § 2, stk. 1, 3. pkt., som miljøoplysningsloven henviser til.

Ankestyrelsen udtalte, at anmodninger om aktindsigt i sager om lovgivning skal afgøres af det ministerium, som sagens emne falder ind under. På den baggrund bad Ankestyrelsen kommunen om at genoptage sagens behandling og tage stilling til spørgsmålet.

Læs Ankestyrelsens udtalelse af 21. december 2018

Tidligere artikler

Her er seneste praksis om aktindsigt - oktober 2018
Her er seneste praksis om aktindsigt - maj 2018

Her er seneste praksis om aktindsigt - november 2017
Her er seneste praksis om aktindsigt - juni 2017
Her er seneste praksis om aktindsigt - april 2017
Her er seneste praksis om aktindsigt - januar 2017
Her er seneste praksis om aktindsigt - november 2016

kontakt

Rikke Søgaard Berth

Partner

Line Markert

Partner

Mia Ceric

Advokat