Den amerikanske softwarevirksomhed Aptean har erhvervet Optiware-koncernen.

Aptean er en global virksomhed, der med sine over 1.700 ansatte leverer industrispecifikke softwareløsninger, herunder ERP, supply chain management og compliance-løsninger, til mere end 2.500 virksomheder i mere end 20 forskellige brancher fordelt på 54 lande. Aptean er ligeligt ejet af de to private equity-fonde Vista Equity Partners og TA Associates.

Optiware, der har hovedkontor i Danmark, er et resultat af fusionen mellem API Maintenance Systems og AXXOS Industry Systems. Optiware leverer industrisoftware i form af Enterprise Asset Management (EAM) og Overall Equipment Effectiveness (OEE). Optiware var indtil gennemførelsen af transaktionen ejet af den danske kapitalfond Capidea.

Apteans erhvervelse af Optiware er sket med henblik på at øge Apteans tilstedeværelse i Europa, som er et strategisk vigtigt vækstområde for Aptean.

Horten har i samarbejde med Orrick bistået Aptean i forbindelse med transaktionen.

kontakt

Thomas Francis Beckett

Partner

Jonas A. Gramstrup

Advokat

Marie Funch Lind

Advokat